- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
101

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101 Sophus Schandorph



vilde have opdaget og genkendt sig selv i hver Prosalinie, han
fik nedskrevet, hans Talent vilde have skabt en Form, der vilde
staa gennem Tiderne. Men dette blev ikke Tilfældet. Schandorph
kunde oprindelig ikke skrive Prosa, og han lærte det aldrig. Hans
Stil er et naivt-pretentiøst forandret Parlando uden Rytme eller
Rejsning. En Replik kunde Schandorph skrive og mange Replikker,
og hyppig lykkedes i Bøgerne den ene Side efter den anden for
ham, men det er tilfældigt, lige saa ofte vandrer man hen ad hans
Prosa som ad en over en frodig Mark lejlighedsvis frembragt
Kørevej.

Saa daarlig stod det ikke til med den danske kunstneriske
Prosaform paa den Tid, Schandorph voksede op, at han ikke, om
Realismen eller den muntre Naturalisme havde været det ham i
Sjælen baarne Talent, havde kunnet hugge ned som den
befriede Glente over sin Form. Umiddelbart foran hans Øjne skrev,
for kun at. nævne denne ene: Goldschmidt. Nej Sagen var, at
den fortællende Prosa var hans følende Sjæl fremmed, den kom
ham kunstnerisk ikke ved, en højbaaren Aand som hans kunde kun
gøre sig forstaaelig paa Vers.

Schandorph var fra den lille By og fra de forholdsvis smaa
Forhold. For ham betød Opdragelsen paa Sorø Akademi og det
derefter erhvervede akademiske Borgerbrev ikke alene Optagelse i
Landets aandelige Adelstand — det var alle enige om, at det
betød —, det var for ham en Stigning af svimlende Art. Den
Forskel, han følte mellem sit aandelige Udgangspunkt og det Maal,
hvortil han var naaet, dannede Grundlaget for hans Sjæls Stemthed,
Fornemmelsen fyldte ham bevidst og ubevidst med Hovmod, han
var: Jeg! den højt opløftede Sophus Schandorph, Lyrikeren, den
akademiske Digter. Hvad der skete ude mellem Bønderne, kunde
være Genstand for hans Skemt, ikke for hans virkelige
Opmærksomhed.

Realist blev Schandorph ved Indpodning, og næsten indtil sin
sidste Stund beholdt han den hemmelige Undren over, at det, han
i sin Tid agtede ringe som en Art Slendrian i sine aandelige
Tilstande: Virkelighedssansen, Hukommelsen for de smaa Ting, den
brede Latter, alt det, han kom saa usigelig let til, kunde skabe
ham Berømmelse. Det lader sig nu heller ikke nægte, at han
kom for let til denne Berømmelse. Han forstod ikke at arbejde
med det, der oprindelig havde været ham en Hvile for Aanden.
Han skrev de mange Bøger, men Stoffet naaede som i Leg til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free