Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Johannes Jørgensen: Fire Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fire Digte 109
III
Strænge Herr Synd og Jomfru Sorg
var før mit Hjærtes Venner;
de kommer nu og klager sig,
at jeg dem ikke kender.
Jeg løfter mit Hoved og gaar forbi
og ser til en anden Side;
Mester Synd og saa Jomfru Sorg,
de kan det ikke lide.
Ak, Jomfru Sorg i Silkeskrud,
med hvide, ledige Hænder,
min Herre har mig strængt forbudt,
at jeg Eder mere kender!
Og Mester Synd i Fløjelsvams
med Sliren ved din Hofte —
saa falsk mig skurrer dit Strængespil,
der daared mig altfor ofte.
Der er kun Gift i dit Bægers Bund,
kun Bærme og bitter Galde —
det var saa sort en Midnatsstund,
jeg lod det i Gulvet falde.
Det skrattede hult og falsk, da det faldt —
jeg tør det aldrig forglemme —
og i den sorte, fortvivlede Nat
jeg bad med bævende Stemme.
Da randt den første Stjærne frem,
Morgenstjærnen den milde,
da fandt jeg den Vej, som fører mig hjem,
hvad enten snart eller silde.
Ak, kære Gud, som jeg dengang fandt,
lad mig ej fra dig vige!
Ak, Morgenstjærne, som mildt oprandt,
lys mig til Himmerigs Rige!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
