Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Nina Bang: Kapitalens Udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115 Kapitalens Udvandring
I 1884, altsaa 5 Aar efter, var Antallet af Fabriker vokset fra
58 til 74, foruden at 9 Fabriker til var under Opførelse. Tenenes
Antal var henad 2 Millioner, Vævestolenes over 16,000, og der
beskæftigedes omtrent 60,000 Arbejdere. I 1890 udviste Tællingerne,
at Væksten var foregaaet endnu hurtigere. Fabrikernes Antal var
naaet op til 125. Af Tene var der over 3 Mill., af Vævestole
omkring 24,000, og der beskæftigedes 112,000 Arbejdere. Af disse
Fabriker faldt Hovedmængden, 89, paa Bombay og dens Omegn,
i hvilken Del af Indien Bomuldsdyrkningen ogsaa har sit største
Omfang, 8 laa i Bengalen, 8 i Madras, Resten spredt i det indre,
5 samlede ved Cawnpur i Nordvest-Provinserne, hvor den moderne
Storindustri i det hele har fundet et godt Tilholdssted. Bombay
og dens Omegn er desuden Sædet for en stor Mængde
Etablissementer, som ved Dampkraft renser og nedpakker Bomulden.
Den unge kapitalistiske Bomuldsindustri i Indien har haft
forskellige Vanskeligheder at kæmpe med. Først er Anlægskapitalen
i Indien betydelig højere end i Europa; Maskinerne fabrikeres
saaledes ikke i Indien, men maa transporteres derover fra England.
Dernæst saa den i England anbragte Industrikapital med stor
Forbitrelse den ny Modstander træde frem; den kastede Masser af Varer
ind paa det indiske Marked uden at kræve en Øres Fortjeneste,
blot for at slaa Konkurrenten ned, inden han voksede til. I
Bombays Fabriker indtraf der derfor stadige Arbejdsstandsninger. En
tredje Vanskelighed beroede paa Indernes Uvanthed ined det ny
Arbejde. Den koncentrerede Opmærksomhed, som det stadige
Arbejde hele Dagen igennem og navnlig Arbejdet med Maskiner
kræver, kan et Menneske kun lidt efter lidt naa at yde, og der hører
Generationer til for at udvikle den. Den europæiske Arbejderklasse
har Gang paa Gang revolteret mod Kapitalens Fordring om, at
Erhvervsarbejdet skal udfylde hele Livet, ikke blot fordi den ikke
vilde, men ogsaa fordi den ikke kunde gaa ind herpaa. De sejge
Kampe, der blev førte om „Blaa Mandag", var Begyndelsen, senere
er Opgaven blevet den ugentlige Fridag og Normalarbejdsdagen.
Naar den europæiske Arbejder har Vanskelighed ved at bøje
sig for Kapitalens Fordringer om Arbejdstidens Længde og
Arbejdets Intensitet, hvor meget vanskeligere maa det da ikke falde en
Tropebeboer, som taaler færre Anstrengelser. Man tænke sig nu,
hvad det vil sige for Inderen i det tropiske Klima at arbejde i en
Storfabrik med dens Larm, dens støvfyldte Luft og dens Hede;
og den almindelige Arbejdstid, naar der ikke er Overarbejde, er i
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
