Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Nina Bang: Kapitalens Udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117 Kapitalens Udvandring
Des værre kender jeg intet til Forholdet mellem den voksne
mandlige, den voksne kvindelige og den barnlige Arbejdskraft i
disse Fabriker; at dømme efter den store Forskel mellem
Kvindernes og Børnenes Løn paa den ene, Mændenes paa den anden
Side, er det det sandsynligste, at Fabrikerne væsentlig befolkes
af de to første, medens Mændene bruges til Tilsyn o. lign.; det
berettes ogsaa udtrykkelig, at medens Tilsynet i Begyndelsen altid var
engelsk, er dette nu sjældnere Tilfældet
Ikke blot har den indiske Bomuldsindustri fremfor den engelske
Søsterindustri denne billige Arbejdskraft, men som allerede nævnt
er den almindelige Arbejdstid 11 Timer, medens den allerede idet
sidste Halvhundredaar i England ved Lov har været fastsat til
10 Timer for Kvinder og Børn og derved faktisk ogsaa for
Mændene. I Indien er der først 1881 skredet ind mod den værste
Udbytning — karakteristisk nok blev denne Indskriden fremkaldt
ved Agitation fra Lancashires Bomuldsfabrikanter — men Loven
omfatter kun Børn og unge Personer, ikke de voksne Kvinder, og
gaar for øvrigt særlig ud paa at hindre Ulykkestilfælde ved at
foreskrive Regler for Maskinernes Pasning og Rensning.
Til disse gode Betingelser for den indiske Bomuldsindustri
kommer endvidere, at den sparer den Udgift, den engelske har
ved Transporten af Raabomulden fira Indien til England.
Den indiske Bomuldsindustri har under disse Omstændigheder
udviklet sig saaledes, at den ikke blot for en stor Del forsyner
det indiske Marked, men den er allerede en Eksportindustri; den
udfører Garn til Kina og Japan, Tøjer til Arabien og Sydøstafrika.
Af andre Tekstilindustrier kan nævnes Juteindustrien.
Ved Industriudstillingen 1851 i London viste Juten sig for første
Gang i Europa, og snart begyndte en Bearbejdelse af det til
Sækketøj med Hovedsæde i Dundee, og denne ny Industri fik
under Krimkrigen, da Udførselen af Hør og Hamp fra Rusland
saa godt som standsede, en mægtig Udvikling. I 70erne begyndte
Fabrikation af Jute paa moderne Vis i Indien; i 1890 var der
— Opgivelserne betegnes for øvrigt som for smaa — 25 Fabriker
med over 160,000 Tene og over 8000 Vævestole, og der
beskæftigedes 61,200 Arbejdere. Medens Bomulden væsentligst dyrkes i
det vestlige Indien, og Bomuldsindustrien derfor — som omtalt
— har sit Hovedsæde i Bombay, dyrkes Juten udelukkende i
Bengalen, og de 24 Fabriker findes ogsaa her, den 25de i
Cawnpur. Allerede i 70ernes Slutning udtalte en Englænder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
