Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange 144
Saa selvindlysende dette Princip end maa synes at være, er
det dog ikke kommen til at blive raadende. Man fylder os med
Viden om hele Menneskehedens Fortid, om Rub og Stub, alt, hvad
der er passeret, alle Forhold, der har haft Virkelighed og Liv.
Man fylder os med Kendskab til hele Verden, alle Naturtingenes
Systemer. Uden Hensyn til om vi har Brug for det, maa vi døje
det alt sammen. Det Princip, der raader, er ikke det, at vi skal
sidde inde med den Viden, vi har Brug for, men det, at vi skal
sidde inde med Kundskab om alt, hvad der vides. Dette sidste
Princip gælder kun, hvor der er Tale om Dannelsen af en
Videnskab, men det gælder ikke, hvor der er Tale om Tilfredsstillelse
af Nutidens almene historiske Behov. Videnskaben er ét, den
almene Hobs, Publikums Behov i Livet er et andet. Man synes ikke
at tænke paa, at der i Historien og i de øvrige eksakte Videnskaber
er Hundredetusinder af Enkeltheder, som det er lige saa latterligt
at indplante Viden om i den almene Mands Hjerne, som det vilde
være latterligt paa alle Gadehjørner i Landet at lade sætte Opslag
om, hvorvidt en bestemt Sten paa en bestemt Mark i Gaar af en
forbigaaende blev sparket til højre eller til venstre. Man gør Nar
ad de gamle Skolastikere, fordi de øvede deres Skarpsindighed i
Disputer om Jomfru Maries og Englenes daglige Vaner og sligt.
Vi sysselsætter os med mange Ting, som det ikke er stort bedre
at spilde Tid paa.
I Bund og Grund forkert er hele det hovedsagenlige Anlæg,
vor Popularisering af Videnskaberne har. Det duer ikke at give
den almene Mand Videnskaberne i letfattelig Form og saa overlade
ham selv at søge sig ud, hvad han kan have Gavn og Glæde af.
Thi for det første sætter man ham da et Arbejde for, af hvilket
en stor Del er overflødigt. For det andet fører man ham ind paa en
grundforkert Tankegang over Tingene, nemlig Videnskabens
systematiserende Opstillinger. Han skulde aldrig tænke Tingene i deres
videnskabelige Sammenhæng, han skulde tænke dem i deres
praktiske Sammenhæng. Han skulde ledes til altid at tænke ud fra
sit Behov; thi paa de Punkter alene har han naturlig Tankekraft;
Videnskaberne skulde afkrystallisere sig uden om hans Arbejde og
hans Opførsel og hans Iagttagelser. Man behøver blot at se efter,
hvor kejtet, hvor overfladisk og magert den saakaldte populære
Videnskab bliver fordøjet af den almene Mand. Og man behøver
blot at se efter, med hvilken Intelligens Videnskaben bliver
fordøjet, saa snart den præsenteres paa den anden Maade, afkrystal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
