Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange 146
historiske Behov — Herregud! at det virkelig er os, der skal
fortælle Historikerne, hvad vort historiske Behov er!
Et Par Ting skal jeg nævne, som forekommer mig at være
de vigtigste. For det første maa de gøre os Historien umiddelbart
fordøjelig. De skal ikke give os den med alle Pakkenelliker i, de
skal give os i Uddrag og i praktisk Sammenhæng det, vi har Brug
for. Det er en stor Kunst, men vi forlanger, at man forsøger sig
paa den. Dernæst skal de lære os en rigtig og ikke en forkert
historisk Tankegang. De skal lære os Tankegangen ud fra
Nutiden, ud fra vore praktiske Forhold, ud fra de foreliggende
Interesser og Sager. De skal ikke forlede os til at se paa Nutiden
som en Forlængelse af Fortidens Linjer; det gør de ved altid at
tale om Fortiden først og om Nutiden sidst og i Belysning af
Fortidens Begreber. De skal derimod lære os at se paa Nutiden,
paa den umiddelbare Selviagttagelse og Omtanke, som det
væsentlige, og paa Fortiden som noget, man kan bruge til at
sammenligne og derigennem kritisere Nutiden med. De skal trække den
Slags Linjer, de skal stille Tingene sammen, saa de danner den
Art Sammenligningsbilleder. Historien i en saadan Fremstilling
vilde lære os at blive revolutionære i bedste Forstand, det vil
sige, den vilde gøre os til gode Selviagttagere. Nu derimod lærer
Historien os nærmest at blive konservative, at se paa Nutiden
med Fortidens Begreber.
Dernæst et andet historisk Behov. Det er ikke nok, at
Historikerne beskæftiger sig med de officielle Sager, Statslivet,
Institutionerne, kort sagt de Sager, der har almen Betydning. Det er,
som om Mennesket ikke var andet end en Samfunds-Ener. Vi
lever dog ogsaa et Privatliv og trænger deri fuldt saa meget til
historisk Afklaring, som vi trænger til den i det, der vedrører det
offentlige. Der er i Privatlivet en Mængde Formationer at studere
og klarlægge i deres historiske Dannelse; der er en Mængde typiske
Sammenhæng at gøre Rede for. Nu behandles den Slags Ting
gennem Streifbemærkninger i Romaner, gennem Strejfbemærkninger
i Aviserne. Det er en alt for løs og overfladisk Behandling. De
af Privatlivets Forhold, som man gennem sit eget Liv og gennem
sin Bekendtskabskreds kan faa nogenlunde Rede paa, bør man
studere og skildre historisk med blot tilnærmelsesvis saa stor en
Flid og Begavelse, som man nu anvender paa forsvundne Personer
og Begivenheder. Det vilde hjælpe, og Historikerne er dog nærmest
til at tage videnskabeligt fat her. — Der er historiske Biografier! vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
