Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange 147
man sige. Der er ogsaa Selvbiografier! Ganske vist. Men de gør
kun grumme ringe Fyldest. De Tankegange, de fremfører, er i
Reglen meget lidt udarbejdede i causal Henseende. Til Belysning
af Privatlivets historiske Linjer virker de nærmest kun som
Apropos’er. En velbegavet Historiker, der principielt gjorde Nutidens
Privatliv til sit Felt, vilde kunne opnaa ganske anderledes
Resultater.
Et andet Felt, hvor vi har haardt Brug for historiske
Udarbejdelser, er Individernes indre Liv. Sjælelivets typiske
Formationer trænger vi i høj Grad til at faa belyste baade med
Hensyn til deres Dannelse og til deres Værdi som Basis for
Øjebliks-livet og den fremtidige Skæbne. Hvordan et Træ vokser, og
hvordan det kan anvendes, anser man det for nødvendigt, at vi
ved Besked om; men hvordan Ting som Bitterhed, Foragt,
Taal-modighed, Taknemmelighed, Vid, Tungsind, aandelig Skematicisme
o. s. v. vokser frem og virker, det lader man ligge hen, ganske
som om det ikke kom os ved. Man giver det i det højeste Navne
og Strejfbemærkninger at løbe med. Og i Livet ser man, hvordan
Menneskene staar og stritter med allehaande Egenskaber, Vaner
og aandelige Udvækster, som er dem meget dyre, uden at de ved
af det, og uden at de kender den svageste Antydning af Raad og
Hjælp for det. Det er til at stejle over, at man ofrer Papir og
Trykkerimaskiner og Plads i Boghandlervinduerne og
Professorposter og Tid og Arbejde paa den oldenborgske Stamme, mens
vore egne aandelige Fallitter ingen Opmærksomhed faar. Og at
vi har et helt vidtforgrenet System af legemlig Sundhedsrøgt,
mens den Tanke næppe nok er udkastet, at en sjælelig
Lægevidenskab er mulig. Tag det lille Faktum, at den Mand, der har
udkastet Tanken herom og arbejdet aarevis paa dens Realisation,
Ludvig Feilberg, kun har faaet ringe Tilslutning. Saa god
Omtanke har Historikerne haft, at de af al deres Indflydelse næppe
har anvendt et Gran til Udbredelse af Arbejder, der stilede mod
Tilfredsstillelsen af Menneskets vigtigste historiske Behov.
Det er ikke nok med, at der er hele historiske Felter — og
det af de allervigtigste —, som Historikerne ikke har vist nogen
virksom Opmærksomhed. De har ogsaa paa det alleralvorligste
forsømt de historiske Tankeganges Æstetik. Det skulde dog synes
naturligt, at de professionelle Historikere ifølge hele deres Stilling
og deres Arbejdes Art fik en skarp Sans for at skelne mellem
de værdifulde og de ørkesløse historiske Tankegange. De var vel
lo*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
