Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. B. Drachmann: En ny Bog om Kristendommens Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Kristendommens Væsen 152
Gud som staaende uden for Verden og i en vis Modsætning til den.
Det andet er Barneforholdet til Gud, hvormed tillige
Menneskesjælens uendelige Værdi er givet. Det tredje er Kærlighedsbudet;
det er det selvstændigste af de tre, men sættes dog (for øvrigt paa
en lidt uklar Maade) i Forbindelse med de egentlig religiøse
Grundforestillinger. — Efter Fremstillingen af Evangeliet følger et mere
polemisk Parti, hvori H. gennemgaar andre Opfattelser af, hvad
der er Kristendommens Væsen, og søger at eftervise deres
Uholdbarhed. Med særlig Skarphed afviser han den ældgamle og endnu
herskende Opfattelse, at en bestemt Forestilling om Kristi Person
(som Gud-Menneske) skulde være en nødvendig Betingelse for at
tilegne sig hans Evangelium.
Dette Afsnit af Harnacks Bog vil selvfølgelig vække kraftig
Modsigelse fra de forskelligste Sider, ikke mindst herhjemme, hvor
den lutherske Opfattelse af Evangeliet, der væsentlig er grundet
paa Johannes og Paulus, endnu er saa godt som eneraadende.
Man vil bestride Harnacks Ret til at forkaste det fjerde
Evangelium som Kilde til vor Kundskab om Jesus, og man vil rimeligvis
ogsaa benægte, at hans Gengivelse af det Billede, de tre første
Evangelier byder, er korrekt. Med en saadan Kritik af hans
historiske Metode og dens Resultater skal jeg ikke befatte mig; den
maa billigvis overlades til Folk, der sidder inde med de
nødvendige teologiske Forudsætninger. Men Harnacks Skrift er ikke en blot
historisk Redegørelse for Indholdet af Jesu Evangelium. Det
inde-holdér tillige en Værdsættelse af dette Evangelium. Samtidig med
at han fremstiller det, søger H. stadig at paavise, at det, Jesus
har forkyndt — enkelte historisk betingede Synsmaader fraregnede
— er ren Religion uden Tilsætning, ja selve Religionen; og denne
Betragtning er ham aabenbart lige saa magtpaaliggende som hans
historiske Opgave i snævrere Forstand. Fra denne Side set ligger
hans Bog altsaa aaben for en Kritik, der tager hans historiske
Resultater som givne, men underkaster hans religiøse Værdsættelse
af dem en Prøvelse. En saadan Kritik, som ikke kræver særlig
teologisk Viden, men kun almindeligt Kendskab til religiøse
Spørgsmaal og Eftertanke over dem, skal i det følgende forsøges.
Som allerede ovenfor antydet, er det ikke ethvert Udsagn af
Jesus, ja end ikke hele hans Evangelium, Harnack vil hævde
Gyldighed som ren Religion. Han indrømmer, at Jesu Forkyndelse af
Gudsrigets udvortes Tilkommelse har været en vigtig Bestanddel af
hans Evangelium, og han hævder, at Jesus har betegnet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
