Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. B. Drachmann: En ny Bog om Kristendommens Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Kristendommens Væsen 154
ethvert positivt Indhold utilgængeligt for direkte Meddelelse, en
Forkyndelse deraf altsaa i Grunden hensigtsløs.
Anlægger man nu denne Maalestok paa Jesu Evangelium,
saaledes som Harnack fremstiller det, saa vil man se, at der bliver
langt flere Steder, hvor det ikke staar Maal, end Harnack vil
indrømme. Allerede det, at der stadig tales og maa tales om Jesu
Forkyndelse, ja endog om hans Prædiken, stemmer betænkelig.
Ser man paa Indholdet af denne Forkyndelse, saa maa det
erkendes, at Hovedpunktet og det, der giver Harnack Lejlighed til
at karakterisere Kristendommen som Religionen selv, nemlig
Opfattelsen af Forholdet til Gud som et Barneforhold, baade er en
positiv og dog en ægte religiøs Bestemmelse. Begge Dele viser sig
klart deri, at den aldeles ikke kan direkte meddeles; den maa
personlig opleves. Men at gøre den til „Religionen", hvorved man
konsekvent maa nægte enhver anden Opfattelse af Gudsforholdet
Karakteren af Religion, er en Overdrivelse, der røber en stærk
Forvirring i Begreberne. Endvidere er Evangeliets Forkastelse
af al „Gudsdyrkelse" i udvortes Forstand utvivlsomt rent
religiøs; betegnende herfor er allerede dens Negativitet. Derimod
med en Sætning som den, at Gud er uden for Verden, er man
allerede midt i det, der direkte kan meddeles og optages som Lære,
o: man er udenfor „ren" Religion. Og hvad endelig den af
Harnack saa ivrigt bekæmpede Kristologi angaar, saa indrømmer han
selv, at Jesus mente at staa i et særligt og fra alle andre
Mennesker forskelligt Forhold til Gud, og han indrømmer det uden
Protest. Men hermed er man i Strid med den naturlige Religions
fundamentale Forudsætning, som er, at alle Mennesker er væsentlig
lige nær, religiøst set; man er i Virkeligheden inde paa et helt
andet Omraade, nemlig den aabenbarede Religion. („Ingen kender
Faderen uden Sønnen og den, hvem Sønnen vil aabenbare det";
jvfr. Harnack S. 93.) Det nytter herefter kun lidet, at Harnack
saa ivrigt hævder, at Jesus aldeles ikke har stillet en bestemt
Opfattelse af sin egen Person som Betingelse for at modtage hans
Evangelium, eller overhovedet givet den Plads deri. I al religiøs
Forkyndelse er det et Kardinalpunkt, hvilken Stilling Forkynderen
giver sig selv. Den historiske Udvikling har her været
konsekventere end dens berømte moderne Fremstiller. Straks fra første
Færd af ’har Opfattelsen af Jesu Person levende beskæftiget hans
Tilhængere; og Skridt for Skridt, ad en Vej som Harnack kender
bedre end nogen anden, er man, med Jesu egne Ord som Udgangs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
