Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. B. Drachmann: En ny Bog om Kristendommens Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens Væsen
157
Dette er store Skridt hen imod Anerkendelsen af de fundamenlale
religiøse Principper. Gjort Skridtet fuldt ud har H. dog ikke. Skal
der til denne Enighed i det væsentlige høre Sætninger som „Gud
uden for Verden", hvorpaa H. lægger særlig Vægt, saa har vi i
Virkeligheden et Dogme af ganske samme Art som
„Gudmennesket", og som kan misbruges paa ganske samme Maade som dette.
Der naas aldrig nogen Sikkerhed mod Kætter- eller andre
Forfølgelser, saa længe man for Alvor vil knytte det religiøse til noget
historisk. Det fylder sig da straks med et positivt Indhold, der er
individuelt betinget og dog vil være almengyldigt; og saa snart det
er sket, er Følgerne uberegnelige.
Heldigvis gives der paa den aabenbarede Religions Omraade
ikke Konsekvenser i egentlig Forstand. Ingen kan være konsekvent
helt igennem, ikke engang Katolicismen, ej heller Kierkegaard; og
i saa Fald er det for Logikens Skyld i Grunden ligegyldigt, hvor
man lægger Inkonsekvensen. Derfor beror ogsaa Afgørelsen heraf
for de fleste Menneskers Vedkommende slet ikke paa logiske, men
paa højst reale Hensyn. Saaledes er Harnacks Standpunkt
aabenbart i meget væsentlig Grad dikteret af Erfaringer, der ligger uden
for Evangeliet: dels af hele den moderne Verdensopfattelse, som
den navnlig er bestemt af Naturvidenskabens Resultater (dette
erkender han selv); dels af et Begreb om religiøs Frihed, som man
ikke finder udtalt i Kristendommen paa noget af dens
Udviklingstrin, men som er klart fremme hos Sokrates og andre Grækere,
og som gennem Korstog og Trediveaarskrige og lignende blodige
Erfaringer er banket ind i det moderne Europas Bevidsthed, under
stadig og endnu langtfra opgivet Modstand fra den officielle
Kristendoms Side. Det er en Indbildning at tro, at den kraftige Tilbagevenden
til Urkristendommen, der i vore Dage gaar for sig. alene er dikteret
af en historisk Sandhedstrang; den er lige saa meget baaren af
ægte religiøse Motiver af største Værdi. Men derved faar den
ogsaa for dem, der staar udenfor det hele, en høj Grad af
Interesse. Netop naar man mener, at det positive Indhold er væsentlig
ligegyldigt, og at det afgørende er, i hvad Aand det optages, maa
man se med Sympati paa hele den Strømning inden for
Kristendommen, der arbejder paa at opfatte og forkynde denne saaledes,
som den selv forlanger det: i Aand og Sandhed. At paavise, at
den er inkonsekvent, kan være nødvendigt, naar den som her
fremtræder med Krav paa at være „Religionen"; det er des værre
let nok, og man maatte af Hjertet ønske, at det var meget sværere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
