- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
160

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Joh. Rohde: Skulptur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160 Skulptur

vi indtil for nylig slet ikke til. Og dog, vi frembragte en hel
Kæde af udmærkede Billedhuggere fra Wiedewelt og Thorvaldsen
til Freund og Bissen og Jerichau. Saa fik vi Thorvaldsens Museum
og Afstøbningssamlinger og endelig ved en enkelt stort anlagt Mands
Anstrengelser i den seneste Tid dette rige Glyptotek med Værker
af gammel Kunst, som vi saa længe havde maattet savne. Og
mere end det; vi har samtidigt set herlige klassiske Bronzer skyde
op af Jordbunden i vore Parker og Lystanlæg med en Frodighed,
som boede vi under helt andre og lykkeligere Himmelstrøg.

Trods alle de udmærkede Samlinger, der er voksede op
omkring os, har vor Billedhuggerkunst dog alligevel ligget brak. Et
Par enkelte Undtagelser er der vel, et Par, som imod
Ligegyldigheden eller imod Strømmen har kæmpet for de gode Traditioner;
men i det store og hele ser vi kun Middelmaadighed. Vore
Kunstnere er ikke blevne inspirerede af den megen gode Kunst, der er
bragt hjem til dem, vort Publikums Smag er ikke bleven højnet,
dets Dømmekraft ikke skærpet. Se blot selv! Gaa ned igennem
vor By fra Storkespringvandet og til Hornblæsermonumentet f. Eks.,
kast paa Vejen et Blik paa „Politibetjenten" paa Raadhuset eller
paa nogle af de mange andre udvendige plastiske Prydelser paa
denne Bygning, — eller tænk paa Lurblæserne, som man har
lovet os, og paa meget andet, vi har i Vente fra samme Kant, og
døm saa selv, om vi ikke er langt nede paa Skraaplanet!

En Trøst er det dog, at der ikke prales meget med
Elendigheden. Som nu de nyeste Raadhusskulpturer, der næsten synes
at maatte være smuglede op paa deres Plads om Natten, saa
ubemærket er de komne der; og hvor de ser beskedne og
undskyldende ud. Disse „Politibetjente", der som af Vanvare er satte
op under en gammeldags Madonnabaldakin — der for Resten
ogsaa selv synes at være noget malplaceret — fordi der dog
skulde staa noget under den, har jo kun ét Ønske, snarest muligt
at komme ned igen og gemme sig i Vrimlen; — de næsten
afvæbner os i vor Kritik ved al deres Beskedenhed. Og hvor mange
af vore større Monumenter er det ikke ligefrem vanskeligt at finde
i de Afkroge af Byen, hvor man har gemt dem.

I stærk Modsætning til denne danske Fattigdom, der synes at
være sig sin Uformuenhed bevidst, staar en fremmed
Kunstvirksomhed, som i Øjeblikket har sit Hjem i et Værksted ude paa
Frederiksberg, paa Frydendalsvej. Her søger den offentlige Mening sin
Trøst for de Savn, som dansk Kunst ikke er i Stand til at ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free