Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Joh. Rohde: Skulptur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Skulptur
blok, de er huggede ud af. Dette, der naturligvis med Hensyn til
selve Arbejdets kunstneriske Indhold er noget ganske uvæsentligt,
staar i nøjeste Forbindelse med denne Kunstners hele
Arbejds-maade, hans direkte Forhold til Marmoret. Skal Figuren hugges
ud heraf, maa den jo ligesom afskalles udefra, Lag efter Lag maa
tages af Stenblokken, inden Figuren kommer helt frit frem. Stanser
nu Kunstneren for tidligt, er han bleven træt, eller mener han
maaske paa et givet Tidspunkt, at han har faaet Hovedsagen med,
og at han ikke behøver at gaa videre, saa fremkommer .disse
„Sammenvoksninger", der simpelt hen ikke betyder andet end, at
Figuren ikke er bleven færdig; Opfindelsen er meget langt fra at
være ny, hos ingen er den bleven mere berøm! end hos
Michelangelo, der jo saa ofte i Mismod lod et Arbejde halvfærdigt.
Den Billedhugger, der derimod arbejder med Leret, følger den helt
modsatte Fremgangsmaade, idet han bygger Figuren op indenfra
udefter ved at lægge paa, Lerklump uden paa Lerklump.
Sammenvoksninger imellem Lemmerne bliver her noget kunstigt, noget
forlorent, noget man nemlig maa låve. — Ikke desto mindre er der
adskillige Kunstnere, for hvem en vis ydre Chikhed er Hovedsagen,
der i stor Udstrækning praktiserer dette, men derfor har man ikke
Lov til at kalde det moderne — et ogsaa for en Kunstner i
mange Henseender meget godt Tillægsord — eller Rodinsk. Rodin
har endda yderligere den Undskyldning, at en stor Del af de Figurer,
der er udgaaede fra hans Værksted, og som der her formodentlig
sigtes til, er gjorte i et ganske bestemt dekorativt Øjemed, nemlig
til som bærende Led at indsættes i en Porthvælving i et fransk
Museum; de store Marmorblokke, som Figurerne ikke helt løsner
sig fra, have en konstruktiv Bestemmelse i Bygningen.
Men de Godtfolk har saamænd aldrig forstaaet virkelig moderne
Kunst, om de har set den, endsige Rodin; ellers vilde de føie den
Afstand, der er imellem Ophavsmanden til Moder Jord og den
store Franskmand, mellem den tomme og overfladiske
Publikums-kunst uden nogen virkelig ny kunstnerisk Form eller Idé og saa
Rodins sjælfulde, tanketunge, sære, for Publikum saa lidet
tilgængelige Kunst, imellem Balzacmonumentets sublime Mester og
den Mand, der lod Ibsens og Bjørnsons latterlige Statuer dreje op
paa Maskine efter et Par Dukkemodeller.
Det er ubegribeligt, hvorledes Mænd, der har paataget sig at
skrive om Kunst, har kunnet faa det Indfald, at sammenligne
disse Kunstnere. Men hvilke Dybsindigheder har man ikke kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
