Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: En Brevvexling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Brevveksling
175
havde tilovers efter den forrige Frygt. Og tænk. hvor det maa
have været en skrækkelig Dag, naar Lynilden var den mindste
Rædsel." (Hun var yderlig angst i Tordenvejr.) Hun mente
imidlertid, at Faderen hurtig vilde glemme dette Indtryk.
Browning derimod frygtede, at han skulde falde paa at sende hende ud
paa Landet, hvor de vanskeligere kunde ses. Det slog til. Den
9. Septbr, fik en af Brødrene Ordre til at se efter en Lejlighed i
Dover eller et lignende Sted, hvor Familien kunde bo, mens Huset
i London blev gjort i Stand. Saa siger Browning, at nu maa de
handle, og hun svarer: din Vilje er min. Den 11. Septbr, faar
han de nødvendige Papirer i Orden, og næste Morgen gaar hun
ud med sin Pige, Wilson, der var hendes fortrolige. Hun var saa
nervøs, at hun var ved at besvime, men hun strammede sig op,
fik en Droske fat og kørte hen til Marylebone Kirke. Der traf
hun Browning og blev viet til ham. Hun tog derpaa hen til sin
blinde Ven Boyd og sendte Wilson hjem med Bud til Søstrene, at
de skulde hente hende. Inden de kom, havde hun faaet Tid til
at hvile sig, saa hun kunde spøge over deres forskrækkede
Ansigter: de kunde ikke fatte, hvor hun var blevet af.
Hun blev hjemme endnu en .Uge, mens Forberedelserne til
Opbrudet blev trufne. Tiden var knap, da Familien skulde rejse
den 21. Septbr. Det var Dage fulde af Spænding og Ængstelse,
men hun holdt sig rank. Mest pintes hun af Tanken om Faderen;
hun begyndte en Dag at skrive sit Afskedsbrev til ham, men
kunde ikke gøre andet end græde. Hendes Kærlighed var hendes
Trøst og Styrke: Nu har jeg Ret til at elske dig aabent, skriver
hun, og at høre andre Folk kalde det min Pligt, naar jeg gør
det, men selv om det var Synd, gjorde jeg det ligefuldt. Ved
Wilsons Hjælp fik hun det nødvendige Tøj bragt paa Jernbanen, og
den 19. Septbr, kørte hun bort med den tro Pige — som hun ikke
kunde lade tilbage, da Faderen straks, naar Sagen blev aabenbaret,
vilde have kastet hende paa Døren. Hun traf Browning hos en
af hans Venner, og om Eftermiddagen dampede de bort til Italien.
Dermed endte deres Brevveksling, thi siden hen var de altid
sammen. Faderen tilgav hende aldrig, vilde ikke høre fra hende,
efterlod hende ikke en Skilling. Men hun havde til Gengæld sin
dybe og rige Ægteskabslykke, der ikke mindskedes, til hun døde
i 1861.
Niels Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
