Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vilh. Lassen: Stillingen til Militæret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189 Stillingen til Militæret
indiske Øer til Amerika. Vi skal beholde dem, fordi — ja, det er
næsten ikke muligt at formulere, hvorfor vi skal beholde dem.
Men saa vidt Tanken kan begribes, er det den, at vi skal have
disse Øer, fordi vi dog ogsaa skal vise, at vi kan have et Stykke
Koloni der ude i den vide, vide Verden og regere den. Den skal
ligfre ovre mellem Antillerne og forkynde, at Danmark er til, og
at det er et godt lille Land, der er paa Højde med andre Nationer.
Men nu er Sandheden den, at regere — det er netop det, vi ikke
kan. Vi har vore Gaver. Misregimentet fra Overklassen har
fremkaldt en kraftig Selvhjælpsbevægelse i Befolkningens store Lag.
Det er den, det skyldes, at vore Bønder har dannet enestaaende,
økonomiske Sammenslutninger, der beundres alle andre Vegne. Vi
har vore Højskoler, vi er stolte af. Vi kan låve Smør, opdrætte
Kvæg og fabrikere Porcelæn, og i det hele gør den jaevne
Befolkning et fortræffeligt Arbejde. For det er vi kendt Verden over,
og for dets Skyld har vi den civiliserede Verdens Agtelse. Vor
Aandskultur er ogsaa god nok. Vi elsker vort Sprog, nogle i
Skaaltalen andre i Gerning. Disse sidste har haft Held med deres
Arbejde ; hver Gang Støv har villet lægge sig over det — sidste Gang
for en 30 Aar siden — er der kommet Mænd, som paa ny har
gjort det friskt, farverigt, mangesidigt. Ingen Nation af lignende
Størrelse har mere Grund til at være stolt over sit Sprog. Men
regere — det meste af det sidste Aarhundrede er jo gaaet med til
at bevise, at vi ikke kan regere. I 30 Aar har vi ikke haft en
Mand, der kunde regere i Overensstemmelse med Befolkningen. Vi
prøvede i nogle Aar med Forfatningen — det gik ikke. Vi har
sprængt Forfatningen — det gik ikke. Vi har prøvet at lappe den
sammen igen ved et Slags Forlig — det gik slet ikke. For
Øje-klikket er det saa galt som nogen Sinde. Vi har en Regering, der
har 9/io af Folketinget mod sig, og som ogsaa er i Mindretal mellem
Landstingets valgte Medlemmer. Kun ved Hjælp af dets egne
Stemmer naar det i Landstinget et Par Stemmers Flertal. End
blusser Rosen i Danmark, og endnu tøjres den danske Ko i saftigt
Græs, men Politikkens Urt har det ikke været til at faa til at gro
i vor Have. — Hvad de vestindiske’Øer angaar, er der Enighed
mellem de salgslystne og de kolonikære om, at til dette Øjeblik
har vi regeret dem slet, saa slet, at Øerne klager sig, og vi selv
mest har haft Udgifter og Besvær af dem. De ligger ikke derovre
og forkynder, at det danske Folk er et dygtigt Folk. Heldigvis for
os tier de ganske stille. Naar man træffer en Tankegang som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
