Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Nikodemus’ Skriftemaal
Sommeren 1&99
Jeg føler det i Sommer herude paa Landet saa tydelig,
hvordan den samme Julistemning, der ligger over Mark og Dyr
udenom mig, ogsaa er den, mit Liv nu er kommen ind i. Rundtom
staar Markerne stille og modner sig gule og tunge i de tørre
Solskinsdage, og Køerne ligger og lader Yverne fyldes og spændes,
og baade Naturen og Bonden bereder sig til Høstens Opgør; og
saaledes føler jeg ogsaa mit Liv staa i sin modnende Midsommer.
Mit Legem er midt i Trediveaarenes sejrrige Tegn — ingen
Blegsot, ingen Migræne længer som i Tyverne, og endnu intet af
Fyrreaarenes Gigt og Mavekatarh! Og min Aand bølger ikke
længer som i Ynglingeaarene viljeløst for dunkle Drifters Pust
eller sløres af vage Drømmerier, men tænker, føler og virker saa
rolig, klart og kraftigt som aldrig før. Og som Aaret derude over
Markerne har antaget sit bestemte Fysiognomi, saadan ligger Livet
i rene og faste Linier omkring mig, til begge Sider. Saa mange
fagre Foraarsforjættelser og vide Fremtidsplaner er blaanet bort
for mig, og de før saa uendelige Horisonter forude har Aar for
Aar trukket sig sammen og tegner mer og mer min Fremtidsbane
ind i bestemte Linier; jeg kan allerede tydelig se dem i det
fjerne løbe sammen i et Punkt, udover hvilket jeg ikke skal naa.
Men saa ligger ogsaa til Gengæld saa meget af det, jeg i mine
unge Dage gik og drømte om og stræbte imod, allerede nu i rig
Opfyldelse omkring mig, baade her i mit Hjem og ude i min
Virksomhed, og hvad der dengang knoppedes i mig, folder sig nu
roligt ud i Blomst og Frugt. Netop saaledes som derude de
gyldne, korntunge Agre og de låve, svedne Kløvermarker er den
Virkelighed, — halvt en Opfyldelse, halvt en Skuffelse —, som
Aaret nu skænker Bonden i Stedet for Foraarets uendelige Muligheder.
Ja, jeg føler mig som midt paa min Vandrings Bue, hvor
Livet overses saa klart. Foran ser jeg endnu mine gamle
Forældre gaa, trætte og mætte af Aar og Skridt for Skridt flyde
mere sammen med Horisonten og bøje sig længere mod Graven,
saa stille og uafvendelig som Skyggerne længes hen mod Solens
Nedgang. Inde i Stuen ved Siden af mig sidder som en ferm og
hyggelig Husfrue hun, hvem mine Ungdomsdrømme galdt; vi har
allerede vænnet os til at staa gode og onde Aar igennem sammen
og ser frem mod mange flere. Og ind og ud gennem Værelserne
løber mit lille Barn og ler og græder og pludrer, „fuld af Jordens
nve Vin*. Det er, som hele Tilværelsens Ring knytter sig sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
