Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213 Nikodemus’ Skriftemaal
for Vor Herre. Eller naar vi blot krænger den sociale Yderside af,
som vi plejer at blive staaende ved over for vore Medmennesker,
og kommer dem ind paa Livet, saa opdager vi, at de i Grunden
er os saa lige og staar os saa nær. Der var et Menneske, som
i alt var mig saa uvilkaarlig imod og som syntes min Natur saa
polært modsat; forleden kom jeg i et Ærinde hjem til ham og
saa’ ham i hans Hverdagsstue med sine Bøger og sine Børn, og
jeg syntes næsten, det var mig selv, jeg saa’; fra da af kan jeg
ikke faa fat længer i min Uvilje for ham. Der var ogsaa en
Slægtning af mig, med hvem jeg havde afbrudt Forbindelsen, fordi
vi ikke kunde tale ti Ord med hinanden uden at blive himmelvidt
uenige om Religion, Politik, Moral og meget andet. For nylig kom
vi ved en Begravelse til at staa ved Siden af hinanden, medens
Præstens Spade slog sit Sand ned i den aabne Grav, og jeg kunde
ikke lade være med at se paa, hvordan det samme Tidsspand havde
gjort hans Tinding lige saa graa og havde furet hans Ansigt med
de samme Rynker som paa mig. „Siehe, wir hassen wir streiten,
es trennet uns Neigung und Meinung, — aber es bleichet indess
dir sich die Locke wie mir" staar der hos Schiller.
Der falder en saadan Tryghed og Ydmyghed over En, ud fra
denne Bevidsthed om Fællesskab for alle Mennesker i Liv og Død.
Det var en saa stolt, men saa øde Ensomhed, hvori jeg tronede i
mit Selvs ur-egne Ejendommelighed, det føles lidt smaat, men saa
hyggeligt nu i Stedet for at blive en mellem de mange. Hvor lidt
betyder alt det, vi har at hovmode os af, over for hverandre? Hvor
lidt betyder de Varietetsforskelle, som Breddegrad eller historiske
Forhold har affødt mellem Nationerne og som de nu til Dags igen
vil gøre saa stort et Nummer af? En dyb demokratisk og
kosmopolitisk Fællesmenneskelighed fylder mit Indre ud, saa alle smaa
Særfornemmelser flyder udenfor. Ogsaa en vis Konservatisme
nedfælder sig naturlig af Bevidstheden om det menneskelige
Fællesskab. Hvad kan Menneskers Paahit og Nyhedslyster gøre fra
eller til? Hvad har al den historiske Udvikling, vi er saa stolte af,
egentlig forandret i den menneskelige Natur eller i vor Tilværelses
Grundvilkaar? Civilisationsmenneskets Hovmod vægrer sig ved at
ville se det, men i Virkeligheden er Menneskeverdenen trods alle
Overfladelivets Omskiftelser i det store og væsentlige som
Planteverdenen, der staar Aar efter Aar og knoppes og grønnes og
sætter Frugt og visner, — nu som for 3000 Aar siden. Hvortil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
