Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Netodemus’ Skriftemaal
det uforvildede Livets Instinkt. Naar man følger, hvad denne
Stemme paa hvert Punkt tilsiger En, handler man i Retning af
Livet og vil geraade i bedre Harmoni og mere tilfredsstillende
Samstemning med det, end naar man giver efter for de
modstrit-tende Stemmer, som alligevel i Længden er de svagere. Hvad det
gode er, eller i al Fald af hvilke Slags indre Rørelser og Motiver det
fremgaar og i hvilken Retning det virker, — det er jo uden for de
indviklede Kollisionstilfælde som Regel saa saare simpel en Sag,
at ingen kan undskylde sig med ikke at kunne finde ud af det.
Man har det som en indre Erfaring, en indre Aabenbaring, om
man vil. Og længere skulde Haanden ikke række end Øjet kan
følge den, og hellere gøre det gode, der ligger for nærved, end
indlade sig paa at virke ude i det store ubestemte, hvor man maa
begynde med meget ondt i det nære for at naa store Goder ude
i en ubestemt Fremtid.
Saa simpelt og tydeligt som det synes mig nu at se det gode.
saa simpelt og let synes jeg, det maa være at gøre det. Nu jeg
sidder udenfra og betragter Livet, kan jeg ikke forstaa, at det ikke
falder Menneskene saa ligefrem at handle i Livets Mening, se det
enkelte som enkelt, det lille som lille og give alt sin Ret, sætte
alt paa sin Plads. Hvor kan den enkelte sætte sin Egenvilje som
Verdens Centrum, naar han ser, hvor lille han er i den store
Leven? Og hvor kan det enkelte Øjeblik søge alene sit eget, uden
at tage Hensyn til alle de Øjeblikke, som har været, og alle de.
som vil komme? Alt andet bliver ogsaa saa ligegyldigt mod
dette at gøre det gode. Og det gælder at have det sikre
Instinkt for, hvem der handler og hvad der handles i Livets Mening,
og hvad der er Oprør og Modarbejden mod denne. Jeg hørte
forleden en gammel Kone sige bekymret: „Man taler altid nu
til Dags om, hvor dygtige og begavede eller ikke Folk er. I min
Tid spurgte man, om Folk var gode eller ikke." Jeg begynder at
synes som hun. at det er derefter man skal bestemme Folk, fordi
det er derefter, de har Betydning for Livet.
Jeg er ved at forstaa, hvad de Kristne mener med Guds Fred
— den Fred, der overgaar al Forstand. De synger ,0
Kristelighed — du skænker vort Hjerte, hvad Verden ej véd". Det religiøse
Liv, der er i Færd at fødes i mig, har allerede skænket mig lidt af
det samme. Ikke at je? er bleven mere fremmed eller desinteresseret for
Livet, tværtimod! jeg mærker, hvordan jeg netop fra mine rolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
