Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223 Nikodemus’ Skriftemaal
Betragtningstimer henter fordoblet Kraft og Appetit paa Dagens
Arbejde. Mangen Gang, naar jeg om Formiddagen sidder til op
over Ørene i al min Jura, kan der stige en bred Bølge af
jublende Livsfylde og Livstaknemmelighed op i mit Bryst og ligefrem
stemme imod Svælget. Og jeg tror, ingen skal kunne mærke nogen
Art Slappelse hos mig. Men der er kommen ligesom et Stormcentrum
inderst i mig, hvor der altid er blikstille, eller som en bestemt
Grundtone, der klinger igennem bag alle Sjælens Enkeltrørelser,
saa der ingen Brud og Mislyd kommer, . . saa Alvor og Spøg,
lavt og højt gaar jævnt over i hinanden, og noget af den jævne
Humor tages befriende med op i Alvoren, og noget stort og højt
kommer med ind i det dagligdags trivielle. Der er kommet en Enhed
og Sikkerhed i alt mit Liv, som jeg aldrig har kendt før.
Jeg husker ude paa Landet i Sommer, hvordan jævnlig nogle
Frelserpiger kom og spillede og talte paa den lille, aabne Plads
i Landsbyen. De kom med deres Guitar og „Krigsraab" og lod
Børnene samle sig om dem, og saa tog de fat med deres lidt
drævende unge Stemmer paa de glade engelske Melodier og de
tarvelige aandløse Ord. Og i den klare Aftenfred kom Konerne
og de gamle Mænd ud af Dørene, — Konerne med Pattebørn paa
Arm og en Grødslev endnu i Haanden —, og de unge
Arbejdsmænd, der kom hjem fra Dagsværket og lige havde faaet spist
deres Nadver, kom ud i Arbejdstøjet og hang dovne op ad
Have-laager eller smed sig med Piben i Mund i Græsset.
Smaa-pigeme stod andægtige med Fingeren i Munden, nogle halvvoksne
Drenge gjorde Grin, som de saa Mursvendene nu og da forsøge
sig paa. Men jeg kunde mærke, hvordan selv de, der ikke vilde
være ved det, fandt en Tilfredsstillelse ved nu før Hvilen og
Natten at lytte til denne Klimpren og denne mer end tarvelige
Forkyndelse af „Ordet"; man kunde formelig fornemme, hvordan
Mandfolketheden for en Stund skallede af paa de unge Karle, og
Køkkensorgerne og Sladderen og Nabonaget smeltede bort omkring
Kvindfolkenes Sind — og Hjerterne blev nøgne, som da de kom
af Moders Liv og bævede stille for Musikken og Ordene.
Hvis der havde været nogen Magt i min Stemme, kunde jeg ikke
tænke mig noget skønnere end at gaa rundt og søge at lokke „ Sabbats
freden frem i de bekymrede og arbejdende Mennesker, — bede dem
lægge Hænderne ned en Stund og folde dem i andagtsfuld Eftertanke
— og saa aabne deres Sind for Livets Uendelighed, den store
Sammenhæng i alt, det store Fællesskab for alle Mennesker i Liv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
