- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
224

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

Netodemus’ Skriftemaal

Død, — lære dem ydmygt at tage Livet, som det falder, og leve
det, som det er lagt for dem, — at holde alt, de oplever, hen for
den sikre Døds Øje, og prøve at leve Livet uden unyttigt Oprør,
efter dets Love og i Overensstemmelse med dets Mening. Det er
jo ikke dybsindige, ikke epokegørende ny Forestillinger, de er saa
gamle som Menneskehedens Eftertanke over sine Kaar, og de ligger
bag ved alle de Religioner, der er bygget op, men jeg tror at der
af dem endnu kan hentes Styrkelse for Menneskene til at leve og
til at dø. — Naar de blot kunde genfødes i nye, levende Former.

Ja kære Henrik, naar jeg nu sender dig disse Brudstykker af
mine Aftenbetragtninger — de skal kun give dig „Tonen" i dem
— som jeg ingen anden har betroet, vil de maaske lyde som tomt
Klingklang i dine Øren, hvis du slet intet har i dig af den samme
Musik, som er begyndt at spille sig frem inde i mig. Men vi har
dog forstaaet hinanden dengang, vi var unge, og du maa sagtens
kunne genkende i dig selv nogle af de Tanker og Stemninger, som
bevæger mig, — hvor langt vi end synes at være komne fra
hinanden. I al Fald vil du kunne forstaa, hvordan der ligesom er
kommen en ny Belysning over mangt og meget i Livet for mig, og en
anden Tone i min Stemme maaske ogsaa nu og da, end den, du
før kendte.... Hjertet banker endnu, det maa du tro, for samme
skønne Ting, som i vor fælles Ungdom, men der er nu med
Aarene noget andet, som ligger mig endnu nær paa Hjærte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free