Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - L. Bobé: Bidrag til Ewalds Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229 I Bidrag til Johannes Ewalds Levned
var af forskellige Grunde højst mærkværdig. Teatret var fyldt til
sidste Plads, og flere hundrede Mennesker maatte endog gaa bort
med uforrettet Sag. Midt imellem de pyntede Damer i de oplyste
Loger saa man lige over for Scenen de fem gode Fiskere i deres
simple, brune Dragter, med kortklippede Haar paa engelsk Manér
og alle med det beskedneste Væsen, alle med prægtige
Fysiognomier. En Kvinde, der ligesom hende i Stykket hed Birthe, var
ogsaa til Stede. Det var Kongens Fødselsdag, der blev fejret ved
Forherligelsen af en saa menneskekærlig Handling, der vel fortjener
at foreviges. Her var for en Gangs Skyld virkelig agerende til
Stede. Alle disse Tanker i Forening flk alles Hjerter til at banke,
og man saa Tilskuerne udgyde flere Taarer over anden Akt af
dette Stykke, end der nogen Sinde er bleven grædt over Voltaires
mest rørende Tragedie. Musikken til Stykket er komponeret af
Hartmann og er som Helhed selve Emnet værdig. Dog faldt
første og tredje Akt noget trættende, det kunde ikke være
anderledes, i Betragtning af den ringe Interesse, Stykket frembyder ud
over Hovedhandlingen, og denne virker, synes mig, altfor
beklemmende, fordi man altfor tidlig faar at vide, i hvilken Fare det
stakkels Skib er stedt.
Det er umuligt at skildre, hvilket Liv og Røre der udfoldes i
den skønne Scene, hvor alle løber frem og tilbage, raaber og haster
for at redde Skipperen, hvem man alt i et halvt Kvarters Tid har
set omtumlet af Bølgerne, klyngende sig til Masterne af sit kæntrede
Skib, nu og da opløftende Armene for at anraabe Matroserne om
Hjælp. Ikke mindre gribende var det Øjeblik, da Baaden blev sat
i Vandet, hvis Bølger var saa naturligt oprørte og voldsomme, at
man næsten følte sig søsyg ved at se paa dem. Efter at Baaden
længe havde været kastet frem og tilbage ved Matrosernes ivrige
Arbejde, dels af Bølgernes Voldsomhed, dels af Matrosernes ivrige
Manøvrer, saa’ man omsider Baaden lægge til ved Skibet og den
stakkels halvdøde Skipper dukke op, hvem Selvopholdelsens Drift
gav Kraft til at springe ned i den frelsende Baad.
Men det mest rørende var dog det, at Parterret, der idelig
gav Skuespillerne sit Bifald til Kende, alle som én rejste sig op og
vendte sig om mod Fiskerne i Logerne, klappede i Hænderne og
raabte „Længe leve Fiskerne".’
Den 10. Februar opførtes Stykket til Fordel for Forfatteren,
hvis pekuniære Udbytte ved denne Lejlighed næppe var mindre
end 350 å 300 Rdlr., efter vore Penge henved 1200 Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
