Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - L. Bobé: Bidrag til Ewalds Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
I Bidrag til Johannes Ewalds Levned
Skønt optagen af Forberedelser til Rejsen opsøgte Munter i de
følgende Dage Ewalds Venner for at finde Trøst i Savnet og vel
ogsaa for at drøfte Planen om en Indsamling til en Mindesten paa
Digterens Grav. Før han forlader Hovedstaden, tager han endnu
en sidste Afsked med den friske Grav, der gemmer „Skjaldens
Ben-, Vennen, han har elsket og beundret.
En Maaned efter Ewalds Jordefærd tiltraadte Frederik Münter
sin første store Udenlandsrejse. Med Faderen og Søsteren
Frederikke vedligeholdt han en endnu bevaret omfattende Brevveksling
under hele sin Fraværelse fra Hjemmet. I de sidste Dage af Juli
foretog Familien Münter en Udflugt til Helsingør, Helsingborg og
Kullen. I sin udførlige Skildring af Hændelserne paa den lille
Rejse skriver den gamle Münter følgende til Sønnen:
„I Gaar — 27. Juli — var vi hele Dagen hos den gamle
Oberst-inde Eigtved. Hun, der er opdragen i den gamle Ewalds Hus,
fortalte os en Mængde Anekdoter om hine Tider. . Du kunde her
have tilfredsstillet dit Begær efter Oplysninger om den salig Ewalds
Moder, hvis Du havde været her. Du kunde ogsaa, hvad der for
Dig som Ewalds Biograf maatte være af særlig Interesse, være
bleven belært om, at han egentlig var Søn af en vis Etatsraad og
Borgmester i København, Valeur, hvem jeg endnu har kendt godt.
Denne er ogsaa Fader til Johannes Ewalds Broder Husarritmesteren.
Kun den tredje, der sammen med Digteren begav sig paa Rejsen
til Tyskland, har været en virkelig Søn af gamle Ewald.
Endnu en Fortælling om gamle Madam Ewald. Hun stod i
et ømt Forhold til en kongelig Lakaj ved Navn West. En Aften
i Skumringen, da hun venter denne, ser hun et Menneske i
kongeligt Livré træde ind i Huset. Hun tror, at det er hendes West
og kysser ham rigtig hjertelig. Manden bliver højst betuttet og
fremstammer noget, der oplyser hende om, at hun har taget
grundig fejl. „Gud forlade mig,- udbryder hun, „at jeg har kysset et
Verdens Barn. Saaledes plejer vi Guds Børn at hilse
hverandre.-Kort sagt, min kære Fritz, vil Du have rigtig autentiske
Oplysninger om Ewalds Ungdom, maa Du henvende dig til Oberstinde
Eigtved, der kan meddele Dig et rigt Forraad af samme.
-Frederikke Münter tilføjer følgende i sit Brev:
„Vor Værtinde er en prægtig Kone, saa brav og god, venlig
og deltagende. Man maa have hende kær. Hun ved mange
Historier om den slemme Mad. Ewald, som er et rigtigt Bæst (Best).
Fader har skænket mig Ewalds Buste, den ligner ham meget!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
