Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - L. Bobé: Bidrag til Ewalds Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
I Bidrag til Johannes Ewalds Levned
der her dækkes af det bakkede Terræn, og har ladet den opkaste, er
rimeligt nok, men at han selv, som nævnt, skulde have gjort det
med egne Hænder, er næppe tænkeligt, naar man tager Hensyn
til hans skrøbelige Legemstilstand.
Paa Toppen af Højen danner en Mængde Rodskud fra en
mægtig Lindestub en bred Krone. Paa denne Høj har Ewald
antagelig, som ogsaa Thaarup formoder, iagttaget den Solnedgang,
han skildrer i „Aftenen".
I Tipperup Mølle, der 1770 bestyredes af en Møllersvend, Hans
Henriksen, boede dengang de to Søskende, Anna Dorothea og
Kirstine Kølbel, vistnok Søstre til den Kølbel, der har været Skriver
hos Ewalds Ven Moltke.
1771 ægtede Anna Dorothea som nævnt Ewalds Vært Lem.
Endnu 1776 boede i Tipperup Mølle Jomfru Kirstine Kølbel, til
hvem Ewald bad sin Ven Spendrup at adressere Brevene til ham,
da han havde Grund til at formode, at man af Omhu for ham
brød hans Breve. Herfra vilde Digteren selv afhente dem. I
Oktober, da han ventede et Pengebrev, som han imødesaa med
Utaalmodighed, beder han Spendrup om at sende det direkte til Lems
Adresse. A. D. Jørgensens Sammenblanding af Lokaliteterne
Tipperup Mølle og Søbækshus har foranlediget ham til følgende dristige
Slutning, der altsaa savner enhver Begrundelse: Kirstine Kølbel
var i Huset hos sin Søster, Fru Lem, og har især haft Indflydelse
paa hans Behandling. Den ovenomtalte, ganske naturlige Forandring
af hans Brevadresse tillægger han et Brud mellem Digteren og Jomfru
Kølbel, der skal være „det Fruentimmer, paa hvilken den Tid den
største Del af hans Lykke beroede", og hvem han paa hendes
Spørgsmaal, om han fandt hende skøn, gav et kort, benægtende Svar.
Da Ewalds Levned og Meninger er nedskrevet 1775, og han
tilmed bemærker, at hin Kvinde „aldrig" tilgav ham hans
Uhøflighed, hvilket Tidsbegreb dog forudsætter en Aarrække, kan Talen
billigvis slet ikke være om hans Ophold i Søbækshus. Med
Liebenberg kan vi temmelig sikkert antage, at Ewald hermed sigter til
sin egen Moders Koketteri.
Ewalds Testamente har tidligere været aftrykt af Molbech
i dennes Biografi af Digteren. Alligevel turde det have sin
Berettigelse at meddele Ordlyden af samme paa dette Sted.
Aktstykket er ingenlunde paalideligt gengivet, Madame Skous og Dr.
Schønheyders Paategninger har ikke før været meddelte. I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
