Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - W. Bloch: Publikum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PUBLIKUM
Xvjieklagen kann die Masse, da ist sie respcctabel,
Urtheilen gelingt ihr miserabel.
CrOITHS
gamle Dage hændte det ikke saa sjældent, at
„Publikum" var Genstand for særdeles kraftige
Udskældninger. Den skikkelige Eckermann, der gjorde sit
Navn udødeligt ved at skrive op, hvad en anden
sagde, har efterladt os mangfoldige Vidnesbyrd om
den Ringeagt, Goethe nærede for den store Mængdes
Mening, og de andre Nationers udvalgte Aander gav ham i saa
Henseende ikke noget efter. De behandlede rent ud det højtærede
Publikum en canaille og kunde ikke finde Haansord stærke nok til
at udtrykke den Foragt, de følte for Massens Dom, for dens
Uvidenhed og Brutalitet.
Nu synes det ikke mere at være saaledes. Det er kun nogle
faa Aar siden, at der paa det kongelige Teater blev opført et
Stykke, hvori en Digter uden Omsvøb erklærede, at det er det
ærede Publikum, lige fra Galleriet til Parkettet, paa hvis Dom det
beror, om et Digterværk har kunstnerisk Værdi eller ikke, og det
bragende Bifald, hvormed Publikum Aften efter Aften godkendte
sin Udnævnelse til æstetisk Autoritet, synes at bekræfte, at det var
et Ord, sagt i rette Tid. Mange Tegn varsler om, at den
gammeldags Opfattelse af Kunstneren som en overlegen Aand, der
prædiker Skønhedens og Sandhedens Evangelium for den uvidende
Masse, er ved at lægges ad acta. Vi fornemmer det i Samtaler,
vi læser det i vore Aviser, og rundt omkring os ser vi Kunstnerne
bøje sig for dette imponerende Væsen med de mange Hoveder,
studere dets Vaner og smigre for dets Tilbøjeligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
