Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - W. Bloch: Publikum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Publikum
259
saa galt som det andet: i begge Tilfælde vil Kunstværket forfejle
sin Virkning.
Men det kan ogsaa være, at Skylden ligger hos Modtageren.
Selv om man nemlig tænkte sig et Kunstværk saa fuldkomment,
at Formen fuldt og helt gennemskinnedes af det indre Syn, saa
vilde dog Tilegnelsen kræve Forudsætninger, over hvis
Tilvejebringelse Kunstneren ikke er Herre.
Det er nemlig kun i uegentlig Forstand, at man kan tale om
en Overførelse af det indre Kunstværk fra den ene Bevidsthed til
den anden. Tanker og Følelser er ikke som Ting, der kan skænkes
bort Kunstnerens Virksomhed indskrænker sig til at skabe de
ydre Betingelser for, at Tanker og Følelser, der har Lighed med
dem, hvoraf hans indre Syn er sammenvævet, kan fremkaldes
hos andre. Men hvis de ikke allerede forud er til Stede, kan de
ikke fremkaldes. Kunstværket henter ikke sin berigende og
forædlende Kraft derfra, at det fra nyt skaber de enkelte Bestanddele,
hvoraf det er sammensat, men fra den Betydning eller Belysning,
det modtager gennem Sammenhængen og Helheden. Byggeplanen,
hvorefter det indre Kunstværk skal genoprejses i et andet
Menneskes Bevidsthed, kommer fra Kunstneren. Materialerne, hvoraf det
skal dannes, maa den, der skal nyde det, selv drage frem fra det
hemmelige Rum i Sjælen, hvor Genfærdene af hans Oplevelser
ferdes. Men Mængden og Beskaffenheden af dette Materiale er
forskellig for hvert Menneske. Jo mere elementære og
almenmenneskelige derfor de Forestillinger og Følelser er, som
Kunstværket fremkalder, desto mere vil de forstaaendes Kreds og
dermed Kunstværkets Eksistensberettigelse udvides. Heri ligger Grunden
til, at Musikken af alle Kunstarter er den populæreste. Idet den
løsriver Følelsen fra dens Motiv og nøjes med at udtrykke dens
Grundkarakter, er den sikker paa i ethvert Menneskehjerte at finde
en Resonansbund, som den kan sætte i Svingning; thi ethvert
Menneske har følt Glæde, Sorg, Fortvivlelse, Angest, Vemod o. s. v., og det
er til Forstaaelsen ligegyldigt, med hvilke Forestillinger disse Følelser
i hans Indre har været forbundne. De Kunstarter derimod, der
giver Følelserne et konkret Liv ved at sammenknytte dem med
bestemte Forestillinger, forudsætter et langt større Apparat af
Livs-Indtryk, og kan derfor i langt mindre Grad gøre Regning paa
Forstaaelse.
Hvis nu Kunstværket kun gjorde Indtryk paa de forstaaende,
og lod dem ganske uberørte, der ikke sad inde med de Forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>