Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - W. Bloch: Publikum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Publikum
sætninger, den inderlige Tilegnelse kræver, saa vilde dets praktiske
Virkning tillige være en Maalestok for dets Værdi. Men saaledes
forholder det sig ikke. Selv om Kunstværket ikke opfylder sin
Mission: at omplante Kunstnerens indre Syn i den nydendes
Bevidsthed, besidder det — ligesom saa meget andet i Omverdenen —
i det blotte Spil af Former og Farver, Toner og Bevægelser en
sansevækkende Kraft, der virker underholdende og oplivende paa
Sindet. Men derved bliver den Dom over den kunstneriske Evne,
der ligger i Kunstværkets praktiske Virkning, uklar og tvetydig,
saa meget mere som den ikke er ledsaget af Præmisser, der giver
Adgang til at skønne om dens Betydning: hvad enten Virkningen
naa’r til Bunds i Sjælen eller nøjes med at kildre Sanserne, er dens
Ytringsformer saa lige, at den fortjente og den ufortjente, den
vejledende og den vildledende Anerkendelse ikke kan skelnes fra
hinanden.
Ikke heller vil en nøjere Undersøgelse af Domstolens
Beskaffenhed indgyde synderlig Tillid til dens Autoritet.
Det, man kalder „Publikum", er en Samling af Individer.
Men det Baand, der binder dem sammen, vil ved nærmere
Eftersyn vise sig at være saare skrøbeligt. Foruden de almindelige
Egenskaber, der adskiller Mennesket fra Dyret, behøver de nemlig
ikke at have andet tilfælles, end at hvert enkelt Individ staar i et
saadant ydre Forhold til Kunstværket, at dette bliver i Stand til
at paavirke dets Sanser, og at disse Sanser overhovedet er kapable
til at modtage Indtryk. Enhver, der blot kan høre og se, er
altsaa eo ipso i Stand til at blive Medlem af Institutionen med deraf
følgende Ret til at afgive sin Stemme.
Men disse Forudsætninger tilfredsstiller ikke selv de
allertarveligste Fordringer til en dømmende Myndighed. Kun i én
Henseende kunde en saadan Dom have Autoritet, nemlig for saa vidt
den angik Sanse-Indtrykkenes Styrke og Liv. Men da det ikke er
om Styrken af disse Indtryk, men om deres Evne til at overføre
Kunstnersjælens Syn i Modtagerens Bevidsthed at der skal dømmes,
mister Dommen al Betydning. Dens Resultat vil paa Forhaand
være givet: de grelleste Farver, den mest overlæssede Arkitektur,
de ordrigeste Fraser og den lunge-kraftigste Deklamation vil være
sikre paa Prisen.
Der maa altsaa andre Forudsætninger til. Men jo mere
Fordringerne stiger, des mere skrumper Dommernes Antal ind. Tænkte
man sig, at der ved Indgangen til den Sal, hvor Kunstværket Tar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
