- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
267

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Fra Tilskuerpladsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267 Fra Tilskuerpladsen



endnu Kræfter nok til at slæbe af med Protokollen. — Kriminalretten er
i evrigt mindre haardhudet over for Anklagerens Tiltale end andre i
samme Stilling. De tager med dukket Hoved mod en hel Skylle fleurs
de rhétorique, mens Kriminalretten farer op og er meget stødt, saa
snart Aktor (den saakaldte Defensor) inden for passende Grænser holder
den til Uden. Naar somme lnkvisiter er satte til Vægs, krænger de
villig Posen og tømmer den uden Forbehold; andre linner den kun
tommevis, de vrider og vender sig og gør en Masse Krumspring for at blotte
sig saa lidt som muligt. Anklagede her hører nærmest til de sidste.
Kriminalretten piler til højre og venstre og hvirvler en Mængde Støv
op for al godtgøre, at Alma har været modsigende og upaalidelig i sine
Udsagn. Og da den endelig maa krybe gennem Bekendelsens Hul, gør
den det meget trevent og lader som det kun er en lille Ting, den har
at sige. Paa et eneste Punkt, mumler anklagede, maa han give Alma
Ret: hun har ikke brugt Ordet „svigagtig" om sit Forhold med Elises
3 Kroner. Det eneste Punkt er imidlertid ogsaa tilstrækkeligt; for paa
det ene Ord kom det hele an. Naar hun ikke havde brugt de 3 Kr. i
svigagtig Hensigt, kunde hun i hvert Fald ikke straffes uden efter Elises
Ønske, og Elise ønskede hende aldeles ikke straffet. Efter den knebne
Tilstaaelse skynder anklagede sig at komme med sin Undskyldning. Den
er ogsaa kostelig. Han havde daarlig Tid, saa for Nemheds Skyld
brugte han Ordet „svigagtig". Man kunde dog mene, han ikke var
Dommer for at gøre hvad der var nemmest, men hvad der var
retfærdigst. Tog det saa megen Tid at gøre det Par Spørgsmaal, som
hurtig vilde have bragt Sagen paa det rene og ucf af Verden? Havde
han bedre Tid til mulig at dømme en uskyldig til Straf? Undskyldningen
tilfredsstiller imidlertid anklagede, han har faaet Bekendelsens beske Smag
af Munden og skyder atter Brystet frem: han maa „med Styrke hævde,
at der i hvert Fald fra Alma Bondesens Side har foreligget en
fuldstændig og klar Tilstaaelse af at have til egen Fordel forbrugt de hende
af Elise Andersen betroede Penge uden dennes Vidende og Vilje". Det
er en Trompetfanfare, der skal dække Nederlaget: tom Lyd og Luft; for
i den Tilstaaelse mangler bare ogsaa den bedragerske Hensigt. Saa
bugter han sig lidt og søger at slippe uden om den for „Svigagtigheden"
saa kedelige Omstændighed, at Alma havde haft Elises Penge liggende i
adskillig Tid og først brugte af dem, Dagen før hun blev anholdt for
det Tyveri, hun ikke havde begaaet. Men saa stiver han sig atter op:
.Endnu da Sagen blev optaget til Dom, nærede jeg den bestemte Tro, at
Alma Bondesen var skyldig i det hende paasigtede Tyveri, en Tro, som jeg
ikke viger af Vejen for at paatage mig det fulde Ansvar for". Han
havde ikke nødig at stille sig saadan i heroisk Positur; der er ingen,
som vil kappe Hovedet af ham for det. Men han har heller ingen
Urund til at vifte med, at han havde den Tro. Det viser mest af alt,
at han næppe vilde have været synderlig skarpsynet for Kejserens nye
Klæder. Hans Tro var, som Begivenhederne viste, skrupgal. Og den
kunde nok være bleven rokket, inden den virkelige Tyv blev nappet.
Den var egentlig kun velbegrundet, til det viste sig, at Køkkendøren til
hendes Husbonds aflaasede Lejlighed uden Besvær kunde lukkes op. (Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free