Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Gram: Revision af Straffeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273 Revision af Straffeloven
europæisk Straffelov, og saavel det svejtsiske som det norske
Straffelovsudkast — der begge er højt ansete — tager ogsaa
bestemt Afstand fra en saadan Forsøgsregel som den danske. Man
finder dernæst i vor Straffelovs specielle Del flere Bestemmelser,
der hjemler Straf for Handlinger, som ganske utvivlsomt ikke burde
kunne straffes. Vor Straffelovs Blasfemibestemmelse gaar saaledes
langt videre end de fleste fremmede Straffelove, idet den hjemler
Straf for den, der driver Spot med eller forhaaner noget her i
Landet bestaaende Religionssamfunds Troslærdomme eller
Gudsdyrkelse, selv om Spotten og Forhaanelsen ikke er
fremsat offentlig. Hvis den Ulykke skulde overgaa os, at et religiøst
intolerant Parti fik Magten, vilde vi sikkert snart faa at føie, hvor
uhyggelig en Straffebestemmelse som den nævnte er. Med Loven
i Haanden vilde Anklagemyndigheden kunne sætte ethvert Hensyn
til Privatlivets Fred til Side og kunne rejse kriminel Undersøgelse
for „blasfemiske" Ytringer, der var faldet i en Familiekres eller
under et selskabeligt Samvær. Bedst vilde det naturligvis være,
om vi helt kunde faa Blasfemiparagraffen strøget, men da man jo
ikke tør haabe, at vi i en overskuelig Tid vil naa et saa højt
Kulturtrin, at en saadan Straffebestemmelse vilde anses for en
Utilbørlighed, faar man nøjes med at stille det Krav til Staten —
og dette Krav er i al Fald ganske uafviseligt — at den ikke
straffer Blasfemi, med mindre den blasfemiske Ytring er fremsat
offentligt. Saa vil vi i al Fald være naaet til at have en Regel,
der ikke er helt middelalderlig.
Vor Straffelov har endvidere endnu den Dag i Dag en
Bestemmelse om Straf for Hor, skønt det i Praksis vist kan siges
at have vist sig, at det ikke er Kræmen af krænkede
Ægtefæller, der benytter sig af den saaledes aabnede Adgang til at
faa deres Hævnfølelse tilfredsstillet. Vi straffer dernæst —
mira-bile dictu — den, der i god Tro har giftet sig med en alt
gift Person, naar vedkommende fortsætter Samlivet med
Biga-men efter at være kommet til Kundskab om dennes tidligere
Ægteskab. Altsaa vi kan straffe — og den Straf, som Loven
hjemler, er ikke helt ringe — vi kan straffe, siger jeg, den Kvinde,
som i god Tro har giftet sig med en Bigam og derpaa i mange
Aar har levet sammen med ham og har faaet Børn med ham, og
som nu, da hun faar at vide, at hendes Mand har begaaet Bigami,
ikke kan overvinde sig selv til at bryde Samlivet med ham. Denne
Bestemmelse er vistnok ogsaa temmelig enestaaende. Vor Straffe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
