Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Gram: Revision af Straffeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Revision af Straffeloven
Stivhed viser sig atter her. At man kan se paa et Tyveri med
nogenlunde milde Øjne, det var maaske i 1866, da Straffeloven
traadte i Kraft, noget temmelig uhørt — nu hører det derimod til
det ganske almindelige, at man betragter Tyverier af mindre
betydelige Ting som noget, Domstolene helst skal have saa lidt at gøre
med som muligt — minima non curat prætor. For vor Straffelov
er derimod næsten intet saa smaat, at den ikke tager det med.
Man har ganske vist en Paragraf, der omhandler de saakaldte
undtagne Tyverier, for hvilke der sættes en lav Straf (Bøder indtil
100 Kr. eller simpelt Fængsel indtil 1 Maaned). Men for denne
§’s Anvendelse er der af Loven draget saa snævre Grænser, at den
ikke har faaet videre praktisk Betydning. De fleste paa Tyvsvis
iværksatte Tilegnelser af Andenmands Ting behandles netop af
vor Straffelov ikke som undtagne, men som ganske almindelige
Tyverier, selv om det stjaalne kun er nogle faa Ører værd. Stjæler
saaledes en Person nogle gamle Klude eller andet gammelt Skrab,
der maaske ikke har mere end 50 Ørers Værdi, saa er han — naar
han to Gange før er straffet for Tyveri og selv om den sidste Dom
ligger 8—9 Aar tilbage i Tiden — paa det ubarmhjertigste
hjemfalden til en Straf af mindst 8 Maaneders Forbedringshusarbejde!
Dette, at Straffen forhøjes, naar en Person efter at være straffet
for en Forbrydelse, begaar en Forbrydelse af samme eller beslægtet
Art, kan i og for sig være godt nok, men jeg tror at turde sige,
at Flertallet af de danske Kriminalister vilde føie det som et uhyre
Fremskridt, naar det blev Reglen i dansk Ret, at man ikke
ubetinget nødes til at forhøje Straffen for den, der efter at være
dømt én eller flere Gange for Tyveri igen forser sig. Det norske
Straffelovsudkast er naturligvis ogsaa her paa den rette Side.
Efter det er Forhøjelsen af Straffen i et Tilfælde som det nævnte
ikke en ubetinget Nødvendighed, men noget, der beror paa
Dommerens Skøn.
Noget af det mest fortvivlede i vor Straffelov er dog
Straffelovens § 229, der omhandler de saakaldte grove Tyverier og for
disse — første Gang begaaede — fastsætter en Straf af mindst 8
Maaneders Forbedringshusarbejde. Naturligvis kan der være god
Mening i at fremhæve visse Tyverier som særlig grove, men som
vor Straffelov at bestemme, at de Tyverier, der stemples som grove,
ubetinget skal straffes med Forbedringshusarbejde, det hører efter
alle kyndiges Mening til de ganske urimelige Ting, og det fører til,
at Domstolene atter og atter maa idømme Straffe, som de selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
