Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Chr. Collin: Religion som Livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RELIGIONEN SOM LIVSBETINGELSE
vorledes har de store Digtere bidraget til at hjælpe
Menneskeheden fremover i Løbet af det nittende
Aarhundrede? Under Syslen med dette Spørgsmaal
er jeg kommen til at mindes en Anklage, som for
et Par Aar siden blev rettet mod de norske Digtere
i et Par Artikler i et større norsk Blad. En af
Norges dygtigste og mest litteraturkyndige Præster rettede den
Anke mod vore Digtere, at de i del store og hele ikke har
bidraget til at værne om „vort Folks inderste Livsmagt, Religionen.’
Til Dels har de derimod bidraget til at nedbryde den. Men „de
haabløse Slægter er uduelige". Med andre Ord: et Folk er i
Længden ikke levedygtigt uden religiøst Haab. Den Slutning var
altsaa uundgaaelig, at vore Digtere i det store og hele har
bidraget til at svække deres Folks Levedygtighed.
Mon ikke det samme maatte siges om det sidste Hundredaars
Digtere ogsaa i de store Kulturlande? Enkelte betydelige Kræfter
har draget i Retning af Kirkens Tro; men endnu større Kræfter
har draget i en anden Retning. Kræfternes Diagonal peger visselig
ikke i Retning af den gamle Tro. Goethe og Schiller og Heine i
Tyskland. Alfred de Vigny, Victor Hugo, Leconte de Lisle, for
ikke at tale om Naturalisterne i Frankrig. Eller Byron, Shelley,
Keats, Swinburne og mange flere i England. Selv Wordsworth,
Tennyson og Browning kan næppe siges at repræsentere Kirkens
Tro. Man maa gaa tilbage til Dante og Milton for at finde første
Rangs Digtere, som har givet et fuldtonigt Udtryk for den
overleverede Kristentro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
