Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrikanderpolitik 307
gennem dem, naar de tænkte paa Majuba Hill. Og den Tanke
opstod hos dem, at, hvad der var sket i Transvaal ogsaa kunde
lade sig udføre andetsteds, ikke straks selvfølgelig men med
Tiden, naar man blot holdt Nationalbevidstheden godt vaagen i
sig selv og søgte at vække den hos andre, især i de brede Lag af
Befolkningen, de mange.
F. W. Reitz var en af disse Ung-Afrikandere, i hvem alt
dette gærede. Han var Søn af en velhavende Farmer i
Kapkolonien, hvis Fader var indvandret fra Holland. Han blev
Student ved South African College i Kap, gik til England, studerede
Jura ved Edinburgh Universitetet og senere ved Inner Temple i
London, hvor han flk Sagførerbestalling i 1868. Han rejste saa
tilbage til Kap, praktiserede i nogle Aar som Advokat ved Retterne
her og blev midt i 70erne kaldet som Dommer til Oranje
Fristaten af Præsident Brand, der selv havde gennemgaaet en
lignende juridisk Uddannelse. Han kom hurtig til at indtage en
fremskudt Plads i det lille Samfund, hvis Hovedstad Blomfontein
dengang næppe havde mere end 2—3000 Indbyggere. Medens
han var her, foregik Anneksionen af Transvaal, og hans lidet
’engelskvenlige Følelser oprørtes. Blandt Oranje-Boererne var
Stemningen naturligvis for Transvaalerne, saa meget mere som England
nogle Aar i Forvejen havde annekteret Kimberley
Diamantmine-Distriktet, der rettelig tilhørte Oranjestaten. Da Transvaalerne
gjorde Oprør, vilde Oranje-Boererne drage dem til Hjælp, men
deres besindige Præsident John Brand holdt dem tilbage. Han
vilde ikke risikere en Krig med England, erkendte ogsaa, at
Sydafrika ikke kunde undvære England som beskyttende Stormagt
udad til og som ordensholdende Magt i de tit vanskelige Forhold
mellem Staterne og mellem den hvide og sorte Befolkning. Efter
Majuba-Nederlaget blev imidlertid Begejstringen mellem
Oranje-Boererne saa stærk, at Brand lod den engelske øverstkommanderende
vide, at han ikke længer saa sig i Stand til at holde igen paa
dem, men han tilbød samtidig al forsøge at mægle mellem
Oprørerne og den engelske Regering. Ved hans Hjælp kom saa
Pretoria Konventionen (1881) i Stand, hvorved Transvaal blev et
Slags selvstyrende Lydland under den engelske Krone. Krüger og
de andre Boerer-Førere var imidlertid ikke tilfreds hermed, og de
helmede ikke, før de havde faaet det ændret. Ved London
Konventionen 1884 stilledes den „Sydafrikanske Republik" næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
