Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Afrikanderpolitik 312
Oranje-Afrikanderne hinanden. Reitz blev opstillet mod Fraser
som Kandidat til Præsidentværdigheden, og ved en ivrig Agitation
og Paavirkning baade Ira Syd (Kapstaden) og fra Nord
(Transvaal), rimeligvis ogsaa ved en passende Anvendelse af transvaalsk
Guld, der nu var begyndt at strømme ind i Statskassen, lykkedes
det at gennemføre Valget af Reitz. Dette var Afrikanderpolitikens
første og store Sejr. Følgerne viste sig snart. Allerede næste Aar
(1889) sluttede Reitz en betinget defensiv Alliance med Krüger, og
samtidig vedtoges paa en Kongres i Middelbourg et nyt og
udførligt Program for Afrikander-Forbundet, hvis Hovedpunkter var
Oprettelsen af et fast Forbund mellem de forskellige Stater i
Sydafrika og Gennemførelsen af dette Statsforbunds Uafhængighed.
Forholdet til Vorherre berøres gentagne Gange i Programmet,
Forholdet til England forbigaas derimod ganske. Hotmeyer,
Kap-Afrikandernes Leder, havde udarbejdet Programmet, og Reitz havde
sanktioneret det. Man skulde tro, at dets utilslørede
engelskfjendtlige Afrikanderisme havde ført til Forbundets Sprængning.
Men det blev ikke Tilfældet. Englænderne i Transvaal dannede
vistnok et nyt Forbund, National Union, hvis Formaal dog
nærmest var Varetagelsen af deres egne lokale Interesser og
Tilvejebringelsen at Reformer for Uitlanderne, men i Kapkolonien fulgte
Englænderne Cecil Rhodes’ Raad og blev i Forbundet. Paa den
Maade mente Rhodes, og vistnok med Rette, at man bedst havde
Haand i Hanke med det. Han vedblev at staa paa en venskabelig
Fod med Hofmeyer og de andre Afrikanderførere i Kap, og ved
deres Hjælp blev han i 1890 Premierminister i Kolonien. De mente
at bruge ham, medens han i Virkeligheden brugte dem til Fremme
af sine egne Planer. Ogsaa han vilde et „Afrika for Afrikanderne",
men hans Afrika var et Federati v forbund under Englands
Overhøjhed og Englands Flag, og hans Afrikandere var loyale
Englændere og Hollændere i fredelig Forening.
Tilværelsen blev ikke lutter Behagelighed for Reitz i hans ny
Værdighed som Oranje Fristatens Præsident. Der udviklede sig
nemlig et strammere og strammere Forhold mellem Kapkolonien og
Transvaal. I Kap var Cecil Rhodes Regeringens ledende Mand, og
hans Planer med Hensyn til Sydafrikas Fremtid var jo Krügers
ganske modsatte. Skulde han fremme sine, maatte han krysse
Krügers. Med megen Snarraadighed bragte han Landet nord for
Transvaal, Matabeleland og Mashonaland, under engelsk Indflydelse
og nogle Aar efter ogsaa Landene mod Vest, Bechuanaland, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
