Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrikanderpolitik
313
mod Øst Amatongaland, saa at Krüger med Rette kunde klage over,
at han havde fanget ham som i en Fælde. Kap-Afrikanderne gik
i Begyndelsen ikke videre villig med til at modarbejde Krüger,
men med stort politisk Snille vidste Rhodes at spille
Kap-Inter-esseme ud mod Transvaal-Fordringerne og fik dem efterhaanden
helt med sig. I én Henseende havde Krüger Overtaget Transvaal
var blevet Sydafrikas rigeste Ståt Efter Opdagelsen af de ny og
udstrakte Guldlejer i Witwaters-Rand (1886) var Statens Indtægter
vokset kolossalt. I 1884 maatte England eftergive sit
Tilgodehavende for ikke at tømme Statskassen, i 1889 var Indtægten
allerede over l1/» Mill. Pd. St., og den steg i Løbet af de følgende
5 Aar til det dobbelte. Samtidig var vistnok den fremmede særlig
engelske Indvandring vokset enormt, men Krüger havde allerede i
1887 gjort den ganske uskadelig i politisk Henseende ved at
forhøje Tiden for Borgerrets Erhvervelse fra 5 til 10 Aar og i 1890
til 14 Aar med en Naturalisationsperiode, i hvilken vedkommende
helt fraskrev sig Borgerret i sit Fødeland uden samtidig
at blive Borger i det ny Land. Dette afholdt selvfølgelig
alle fra at søge Borgerret Krüger brugte Statens Penge godt til
Forberedelse af sit Værk: Republikkens fuldstændige Uafhængighed
og Overherredømme. Han omsatte dem for en stor Del i Rifler
og Kanoner, tilvirkede og indforskrev Masser af Ammunition,
indkaldte tyske Officerer til Uddannelse af sit Statsartilleri og til at
lede Fæstningsbyggeriet, gennemførte med uhyre Bekostning
Dela-goabane-Projektet og søgte ogsaa ved diplomatiske Midler at vinde
Stemningen for sig i Europa, bl. a. i den tyske Presse og hos den
tyske Regering, som det kunde være godt at have i Baghaanden,
naar det engang gik løs mod England.
Det var ikke let for Reitz at modstaa Indflydelsen fra Krüger,
men da denne hensynsløst forlangte og aldrig gav til Gengæld,
behandlede Oranjestaten snart som Vasalstat og snart som et
ganske fremmed Land, paalagde høj Indførselstold for dets
Produkter, stillede Oranje-Boererne i Klasse med Udlændinge med
Hensyn til Borgerrets Erhvervelse og sluttelig forsøgte at standse
al Indførsel derfra og al Transittrafik ikke blot ad Oranje-Banen,
men ogsaa over Vadestederne i Vaalfloden, maatte Reitz, hvor
nødig han vilde, gøre fælles Sag med Kap og ved den engelske
Regerings Hjælp bringe Krüger til Fornuft. Et Ultimatum kurerede
ham. Men Reitz selv var blevet saa aandelig medtaget, at han i
Efteraaret 1895 maatte nedlægge Præsidentskabet og søge Helsebod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
