- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
315

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Afrikanderpolitik

315

gjordes saa store, at der blev Rifler nok til ogsaa at forsyne
Kapkolonien, naar Boererne her i en eventuel Krig sluttede sig til
deres Frænder mod Nord.

De intransigente Ung-Afrikandere havde nu ganske Overtaget
nord for Oranjefloden, og Krüger beseglede Pagten med dem, da
han i Juli 1898 erstattede sine tidligere indkaldte hollandske
Raad-givere, deriblandt Dr. Leyds, med ægtefødte Afrikandere. Reitz,
de atter var rask, gjordes til Statssekretær (Førsteminister) efter
Leyds, som gik til Europa i Egenskab af Gesandt og
Befuldmægtiget; en ung Advokat fra Kap, Smuts, der var varmt
anbefalet af Kap-Afrikandernes Leder Hofmeyer, blev Stats Attorney
(nærmest Justitsminister), og Grobelaar, en Slægtning af Krüger, blev
Understatssekretær for de udenrigske Anliggender. Afrikanderpolitiken
havde vundet sin anden store Sejr; nu var den snart stærk nok
til at byde selve den engelske Regering Brodden. Reitz, der
med sin engelsk juridiske Uddannelse ansaas for særlig skikket til
at tage de engelske Lov- og Konventionsfortolkninger under
Behandling, blev den ledende Diplomat i Sydafrika, medens Leyds
efter Evne og Lejlighed skulde bearbejde Stemningen i Europa.
Den snart 74aarige Krüger sad som alles „Onkel Paul" og styrede
baade Exekutivraad og Folkeraad, støttet af en paalidelig Majoritet
af konservative Dopper-Boerer i første Folkeraad. Den engelske
Regering, der var blevet noget myg efter Jameson-Historien, søgte
^ed fredelige Forestillinger at skaffe Uitlanderne bedre Vilkaar,
men Krüger, for hvem det aldrig har ligget at give efter blot en
Tomme uden at være tvunget dertil, afviste kort alle Forestillinger,
og hidset af sine Afrikandere tilsidesatte han glat væk London
Konventionens Bestemmelser om Indskrænkning i Republikkens Ret
tfl at slutte Overenskomster med fremmede Stater, paalagde
Uitlanderne nye Byrder og Forpligtelser, gennemdrev i Folkeraadet
Love, der stred baade mod Konventionen og mod Grundloven, og
alsatte sluttelig Højesterets Justitiarius Kotzé, der protesterede
herimod. Afrikanderne nød deres Magtfuldkommenhed i fulde Drag.

I Foraaret 1897 kom Sir Alfred Milner til Kap som engelsk
High Commissioner. Han var af alle Partier hjemme i England
udpeget som den dygtigste og besindigste Statsmand, man kunde
finde til den vanskelige Post. Han skyndte sig heller ikke
med at tage Standpunkt i Striden, men undersøgte grundig alle
JoAold, forhandlede med de forskellige Partiers ledende Mænd,
lærte sig Hollandsk og gennemrejste Kolonien. Mere og niere kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free