Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Afrikanderpolitik 318
ning af de andre Stridsspørgsmaal vedrørende Undervisningen i
engelsk Sprog, ulovlig Spiritushandel, Pressefrihed. Forsamlingsret,
Myndighedernes Udvisningsret, Domstolenes Uafhængighed m. m.
Han foreslog derfor, at der skulde gives Uitlanderne Borgerret efter
5 Aars Ophold i Landet, naar de, i Besiddelse af en vis Formue
eller Indtægt og uden at være straffede, erklærede, at de vilde
tage stadigt Ophold i Landet og aflægge Ed paa at adlyde
Landets Love, opfylde deres Borgerpligter og forsvare Landets
Uafhængighed. Dernæst foreslog han en Forøgelse af første Folkeraad1
med flere nye Medlemmer, særlig for Guldminedistriktet, saaledes
at disse dannede en passende Minoritet (Vs) i Raadet. Krüger
vilde til en Begyndelse aldeles ikke indlade sig paa noget saadant,
der, som han sagde, med det samme vilde gøre det af med de
gamle Borgere. I et senere Møde fremkom han dog selv med et
meget detaljeret Forslag (som han rimeligvis havde haft med i
Lommen til eventuelt Brug), hvori han tilbød en 7 Aars Ventetid
i Forbindelse med en Naturalisationsperiode og omgærdet af saa
mange indskænkende Bestemmelser, at Borgerrets Erhvervelse blev
ganske illusorisk, og saa gjorde han tilmed Tilbudet kun paa Betingelse
af, at den engelske Regering vilde undergive alle andre nuværende
og fremtidige Stridsspørgsmaal Voldgift. Denne ægte Krügerske
Prangerpolitik vilde Milner ikke indlade sig paa, og efter nogle
Dages Forhandlinger sluttede Konferencen uden Resultat. Milner
havde faaet en Fornemmelse af, at han trods al Venligheden fra
Steyns Side var kommen midt op i en Ung-Afrikander Rede, hvor
de alle holdt sammen, og hvor det gjaldt om at faa ham til at
indrømme et eller andet, som de senere kunde benytte — hvilket
ogsaa skete med Voldgiftsspørgsmaalet — men hvor der i
Virkeligheden fra deres Side ikke var Spor af ærlig Vilje til Forhandling
eller Trang til at faa løst det brændende Spørgsmaal om
Uitlan-dernes Borgerretsforhold. Det samme Indtryk gør de forskellige
Forslag, som Pretoria Regeringen i de nærmest følgende Maaneder
fremsatte til Overenskomst om Differenspunkterne. Hver lille
Indrømmelse paa et Punkt følges af en større Fordring paa et andet
Man kan ikke fortænke Milner og Chamberlain i, at de omsider
blev træt af denne Kispudsleg, som førtes af Reitz, hvis egenlige
Mening var, at den engelske Regering aldeles ingen Ret havde til
1 Den egentlig lovgivende Forsamling (25 Medlemmer). Andet Folkeraad
var kun raadgivende for visse Forhold og ganske uden Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
