Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrikanderpolitik
319
at blande sig i Republikkens indre Anliggender, og at Republikkens
Ret til Selvstyrelse hverken skrev sig fra Konventionen af 1881
eller fra den af 1884, men ene og alene fulgte af „denne
Republiks iboende Ret som en suveræn, international Ståt", hvilket
overlegne Standpunkt han stadig under Forhandlingerne hævdede.
Et nyt Bevis paa sine gode Hensigter gav Konsortiet Réitz
og Smuts gennem et ganske plumpt Forsøg paa at låve en engelsk
Sammensværgelse (en ny Raid) mod Pretoria Regeringen ved Hjælp
af agents provocateurs; de arresterede nogle ret tvivlsomme
Individer, hvoraf et udgav sig for at have været Officer i den engelske
Hær, og i Fængslet søgte Agenterne at lokke dem til at sige, at
de havde haft et eller andet fordægtigt i Sinde. Meddelelser om
Opdagelsen af denne „Sammensværgelse" telegraferedes til
europæiske Regeringer og Hovedblade, men da Milner forlangte Sagen
omhyggelig undersøgt ved Domstolene og bestemt afslog Smuts’s
.venskabelige" Tilbud om at lade Sagen falde, hvis den engelske
Regering ønskede det, kom den sande Sammenhæng for Dagen og
prostituerede ubehjælpelig Pretoria Regeringen.
Konflikten tilspidsede sig mere og mere; men de ledende
Afrikandere i Transvaal og Oranjestaten følte sig overbevist om,
at den engelske Regering ikke vilde lade det komme til Krig.
Partiforholdene hjemme i England vilde hindre det — de liberale
skrev jo i deres Aviser, at der nok maatte øves et stærkt Tryk,
men Vaabenmagt maatte ikke anvendes; private Breve fra engelske
Politikere sagde det samme. Den gamle Dronning vilde ogsaa
modsætte sig en saadan Krig i sine sidste Leveaar og, last not
least, England havde jo ikke nogen Hær, det var værd at tale
om, havde den i hvert Fald ikke i Afrika og vilde ogsaa i Mindet
om Majuba Hill betænke sig paa igen at slaas med Boererne. —
Endog da de erfarede, at der var givet Ordre til at overføre 5000
Mand Tropper fra Indien til Natal, mente de, at en tilsvarende
Optræden fra deres Side vilde gøre den fornødne Virkning, og den
10. September tog Krüger, Reitz, Steyn og Fischer den
skæbnesvangre Beslutning at beordre en Række Boerer-Kommandoer til
Natal-Grænsen.
Depeche-Udvekslingen mellem Chamberlain, Milner og Reitz
var imidlertid blevet fortsat som en March paa Stedet, men da
Chamberlain flk Efterretning om Boerernes Udkommandering,
sluttede han den med en Depeche af 22. September hvori han
meddelte, at Regeringen nu vilde „fremsætte sine egne Forslag til en
-21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
