Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Edv. Lehmann: Høffdings Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høffdings Religionsfilosofi
327
ved, saa bliver det en langt vanskeligere Sag at fastslaa, hvilken
Værdi det hele Menneskeliv eller den hele Tilværelse har.
Pessimisten eller den fuldstændigt ligegyldige — hvis der gives
saadanne — vil sige, at Livet ingenting er værd eller at det snart
ikke er noget værd længer; men netop derved at de bruger Ordet
„værd" beviser de, at de anlægger en Vurdering paa Tilværelsen
og udtaler, at den i Grunden burde være noget værd. Alle andre
Mennesker indrømmer uforbeholdent — enten de véd af det eller
ej — at Tilværelsen har eller bør have eller burde have en Værdi,
og man finder hos de forskellige en større eller mindre Tro paa,
at denne Værdi er altomfattende og uforgængelig. Men i samme
Grad som et Menneske nærer en saadan Tro, i samme Grad er
han i Virkeligheden religiøs. Og er han naaet til at tale om en
inderste og evig, blivende og bærende Værdi i Tilværelsen, da taler
han om det, som kaldes Gud. Man maa for at leve Livet tro
paa Værdiens Bestaaen, ligesom man for at erkende Naturen
maa tro paa Kraftens Bestaaen. Og ligesom Gud, naar man
nærmer sig ham fra Naturens Side, bliver det Enhedsprincip, som
borger for Kraftens Bestaaen, saaledes bliver han, naar man gaar
til ham med en følende og villende Menneskesjæl, Verdens højeste
Værdi eller Princippet for Værdiens Bestaaen. „Der maa
danne sig Forestillinger om en Værdiernes Verden, hvis Bealitet
ikke opgives, fordi menneskelig Tanke og menneskelig Evne har
fundet deres Grænser. Der maa opstaa en Anelse om, at
Princippet for denne Værdiernes Verden til sidst er ét med Princippet for
Tilværelsens Aarsagssammenhæng, at det, der gør, at vi kunne
finde Værdier i Tilværelsen, er det samme, som gør, at vi kunne
finde den forstaaelig."
Nu falder al Pessimisme bort, nu bliver Livet værd at leve;
thi Tilværelsen har sin fulde, umistelige Værdi. „Evigheden staar
da ikke som Tidens Fortsættelse eller som en fjern Tid, men som
Udtryk for det værdifuldes Kontinuitet gennem Tidernes Skiften.
Det bliver da muligt at se Tidens Uafsluttelighed og Uendelighed
under Øjne uden at blive svimmel og uden at faa Indtryk af det
rastløse eller formaalsløse."
Men selvfølgelig bliver det en rent personlig Sag, om et
Menneske vil nære en saadan Tro; den kan ikke paatvinges ham.
».Religion kan ikke laves eller konstrueres. Den vokser ud af
Livet, udspringer af Menneskets Grundstemning under Livets Kamp,
af dets Vilje til, trods alt, at fastholde Gyldigheden af det højeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
