Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Edv. Lehmann: Høffdings Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Høffdings Religionsfilosofi 328
værdifulde, som dets Oplevelser har ført det til at kende. Den
Hypotese, at Religion er Tro paa Værdiens Bestaaen, melder sig
her naturligt; dens Væsen er ikke at give nogen fysisk eller logisk
Forklaring af Tilværelsen. De Gaader, Videnskaben ikke kan løse,
løser Religionen heller ikke. Skal de religiøse Forestillinger have
nogen Betydning, kan det da kun være den at. tjene som
symbolske Udtryk for Menneskets Stemning, Higen og Ønsker under
Livskampen," — med andre Ord: ved at bære en religiøs Følelse.
I Livets Drama staar Mennesket baade som medspillende og
som Tilskuer. Han har sin rent umiddelbare Selvopholdelse og
Selvhævdelse at passe; han har paa den anden Side Medmennesker,
Opgaver og Ideer at hengive sig til. Han maa selv spille med,
men samtidig agte paa Spillets Gang i det hele. Han sætter sine
Værdier ind, og maa nu se til, hvilken Medfart Virkeligheden
bereder dem. „Han vil føie sig saaledes inddraget med hele sh
inderste Væsen og med de højeste Værdier, han kender, i den
hele store Tingenes Orden og Gang, at der vil opstaa en levende
Følelse hos ham af Lyst eller Ulyst, alt efter den Skæbne.
Værdierne lider. I sin mest umiddelbare Fonn faar denne Følelse
Luft i Udbrud af Haab og Frygt, Beundring og Afsky, Glæde og
Sorg. Denne ved Værdiernes Skæbne under Tilværelseskampen
bestemte Følelse er den religiøse Følelse. Den bedømmer
Forholdet mellem Værdi og Virkelighed." „Den, som vil erfare
Gud, maa øve sit Øje i at finde en værdifuld Kerne bag
Virkelighedens haarde Skal, og øve sit Sind i taalmodigt Haab om, at en
saadan Kerne stedse vil kunne findes. Den, som vil arbejde for
„Guds Rige", maa arbejde paa at finde, frembringe og hævde det
Værdifulde. Du føler ham, hver Gang dit Hjerte banker af hellig
Lyst; — du hører ham i dine bedste Tanker som evig Røst."
Hvorledes vi skal tænke os „Ham" ? „Personligt Liv er den
højeste Eksistensform, Erfaringen viser os." Dog rammer denne
Form ikke Guddommens Væsen; ikke fordi „Personlighed" er for
høj en Bestemmelse, men fordi den er for lav en Bestemmelse.
„Guddommen maa være mere end Personlighed, naar den- skal
være Enhedsprincippet i den hele Tilværelse." Vi er overhovedet
ilde farne med Gudsbegrebet, fordi vi aldrig kan gøre os det klart;
vor Erkendelse duer ikke til det. Den er jo, som hele den
Verden, den hører til, bestandig under Udvikling, bestandig „stedt i
Vorden" og derfor bestandig uafsluttet. „Enhver Tilstand kommer
da til at staa som foreløbig, i det højeste som en Station paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
