Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Edv. Lehmann: Høffdings Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Høffdings Religionsfilosofi 332
en priselig Bedrift — nu er den kun en Hæmsko. Religionen har
i vore Dage ganske vist en aabenlys og heftig Fjende i Empirismen i
det ensidige Erfaringsmenneske med hans Vrangvilje og bornerede
Tvivl; men den har en endnu skadeligere Fjende i sin egen Lejr:
Dogmatismen. Sand Tro vil udvide Aandens Horisont baade over
den bomerede Tvivl og over bornerede Dogmer, men den har ondt
ved at skaffe sig Luft for disse to.
Mange har nu til Dags løsrevet sig fra Dogmerne, men de
har rigtignok kastet Religionen over Bord med det samme. Det
sker ikke uden smertelige Tab. „De mange Forbehold og kritiske
Betænkeligheder, der fører over fra Dogmatismens til Livspoesiens
Standpunkt, synes at maatte svække den Koncentration, Livet ikke
kan undvære." Man spiller Hamlet i lille Format og glider ned i
„en selvtilfreds Dekadence, der betragter Skummet som
Bølgegangens bedste Produkt. Dog den sande Kultur er ikke blot Skum, men
Bølge." Hos mange bliver Kritikken og Negationen Hovedsagen,
ikke blot et Befrielsesmiddel. „En ironisk, blaseret Holdning bliver
Følgen og anses maaske som Tegn paa det mest fremskredne
Standpunkt. Det er ikke ud fra en saadan Form — en af
Filisteriets mange Former — at en Overgang til et nyt Livsstadium
bliver mulig. Udviklingen har løbet sig fast, og det virkelige nye
maa komme fra en hel anden Kant." „Der er ingen Grund til at
tvivle om, at der vil kunne naas nye Former for harmonisk
Koncentration, naar Eftervirkningerne og Sidevirkningerne af den
dogmatiske Snæverhed og den kritiske Blaserthed er forsvundne." „Den
religionshistoriske Erfaring har hidtil kun vist os en Bortfalden af
specielle Former eller Genstande for religiøs Tro, ikke en Udtørren
af selve den levende Kilde, af hvilken Troen udsprang."
Saaledes omtrent er Gangen i Høffdings nye Bog.
Grundtanken, Religionen som en Værdiernes Verden, skyldes ikke ham
selv; den stammer især fra Tyskeren Lotze, der fremsatte den for
mere end en Menneskealder siden, og den moderne tyske Teologi
har levet paa den i 30 Aar; men den særlige Formulering af
Religionen som Tro paa Værdiens Bestaaen er en selvstændig Frugt af
Høffdings Tænkning, og intetsteds er denne Værdsætning udfoldet
med en saadan Mangfoldighed og med saa bred en Kundskab som
i denne danske Bog. Det er det, der er vundet ved at den er
skrevet nu og ikke for 30 Aar siden, da dens bærende Tanke
allerede var given. Høffding kunde den Gang ikke have skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
