- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
333

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Edv. Lehmann: Høffdings Religionsfilosofi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Høffdings Religionsfilosofi 333

denne Bog; det var blevet et Skema uden levende Indhold og
uden personlig Vægt. Han var dengang just paa Vej bort fra
Teologi, Spekulation og Religion og ind i „Erfaringens frugtbare
Lavland". Han blev en troende i Evolutionismens Lejr, og gennem de
store Arbejder i Psykologi, i Etik og i Filosofiens Historie, hvormed
han stillede sin Aands Hunger, og med hvis Frugter han berigede os,
sporer man en stor Frigørelse, men ogsaa Mindelser om et
forbitret Brud. Et Liv i ufortrøden Forskning og stille Selvfordybelse
synes dog at have ført Høffding ud over dette, som det ogsaa har
løftet ham over den Empirisme, han en Tid lang hældede til. Og
paa denne Studiernes lange Vej har han sanket sig en Viden,
som gør ham til en af vort Lands universelleste Aander.
Menneskesjælen og Mennesketankens Historie har han gennemgransket som
faa. Nu samler Traadene sig i hans Haand: Psykologien, Etiken,
Historien, ja selv Teologien, hvis moderne Ytringer han er
fortrolig med, ruster ham til den voveligste af alle Tankens Opgaver:
de religiøse Problemer. Derfor har denne Bog en saa
overordentlig Fylde af sjælelig Iagttagelse og historisk Stof. Her er Grækere
og Kirkefædre, Munkemystik og moderne Tænkere; her er først
og fremmest en naturhistorisk Skildring og Systematik af de
religiøse Sjælstilstande i deres talrige Arter og Variationer, til hvilken
der intetsteds findes Mage; denne psykologiske Del vilde allerede
gire Bogen blivende Betydning, og den vil skænke enhver, der
giver sig i Lag med den, et højst værdifuldt Overblik over, hvad
der daglig foregaar omkring ham blandt troende og vantro, eller
hvad vor meste Læsning fører os for Øje.

Men Bogens egentlige Vægt ligger i den personlige Oplevelses
Kraft, hvoraf dens Tanker har rejst sig. Det er en aandelig Bog,
med menneskelig Visdom i, skrevet ud fra den frie Overlegenhed,
som man kun naa’r til ad den smalle Vej. Dens Forfatter har
tumlet saa længe med Virkelighedens haarde Skal, at han har
faaet Smag for Kernen. Han har „øvet sit Øje" og „øvet sit
Sind i taalmodigt Haab om at en saadan Kerne stedse vil kunne
findes". Han har paa sin Vis „erfaret Gud", og derfor kan han
skrive noget om disse Ting.

Med fuld Sympati og med et Skær af Selvbekendelse anfører
Høffding Zolas Studentertale fra 1893. „Jeg indrømmer, at vi paa
Litteraturens Omraade har indsnævret Horisonten for meget. Jeg
har for mit Vedkommende allerede beklaget, at jeg har været
Sekterer, idet jeg fordrede, at Kunsten skulde holde sig til de be-

Tilskueren 1901 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free