Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - H. Ch. Nielsen: Helge Rodes nye Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Helge Rodes nye Skuespil 340
modes at interessere mig.") Derfor har han heller ikke Styrke nok tü
at være svag („paa din Ydmyghed følger Hadet værre"). Svagheden
bryder Grænserne for Kaos.
I Alfhilds Sjæl har Hadet naaet den hvidglødende Intensitet, der
grænser til Kærlighed. („Men at Tanken blot kan røre ved det
Væmmeligt! — —") Forfatteren har ødelagt Virkningen af dette rigtige
psykologiske Træk ved at lade hende udtale det for tydeligt. Det burde som
i de citerede Ord kun skimtes som en Anelse.
Ved et genialt Motiv har Forfatteren faaet os til at føie den
Atmosfære af koldt, hvilende Had, der omgiver disse Mennesker.
Ingen, der har set Stykket, vil glemme det Øjeblik, da Borg fixerer
hende og spørger:
..... En Zoolog.’ Hvorfor kalder du din gamle Ven Richard Ravn — „en
Zoolog".
Alfhild
forvirret
Javist. Richard Ravn. Det er jo lige meget.
Borg.
Hvorfor ikke kalde ham Richard Ravn. „En Zoolog*. Nu, det er dog
ikke noget at blive red for.
Dette er udmærket, men endnu bedre er den dramatiske Økonomi,
hvormed Forfatteren benytter dette Træk. Borg har ikke glemt Alfhilds
Forvirring, naar det senere gælder om at ramme hendes svageste Punkt.
Ved at gentage dette Navn for hende: „Richard Ravn — ah, Richard
Ravn", afpresser han hende Tilstaaelsen om deres Forhold.
Hun paa sin Side husker ogsaa at henvise til hans egne tidligere
brugte Ord, da hun slynger ham sin Haan i Ansigtet: „Her i Huset
siger vi Sandheden."
Ved at Ondskaben saaledes repeteres faar man en isnende Følelse
af hvorledes intet Nag gaar til Spilde i dette Hus.
Men dette Had er kun en Forklaring af disse to Menneskers
Forhold. Vil man finde Grunden til, at de alle tvinges ind i den
ødelæggende Hvirvel, maa man søge dybere.
Det gælder om at finde det Punkt, fra hvilket Tragedien vokser
ud. Samtidig vil man maaske faa Rede paa, hvorfor dette Drama trods
sine Mangler griber saa dybt og ikke lader En Ro, før man har
forstaaet.
Den Digtning, der griber mest. er den der rummer den reneste
Menneskelighed, den, der er Resultat af de mest almindelig-menneskelige
Faktorer: Kærlighed, Had, Skinsyge, Tvivl o. s. v.
Den Digtning, der smager af Hensigt, f. Eks. al Problemslitteratur,
kan interessere lige saa meget — ja mere, men det personlige Chok er
uendelig svagere.
Man kan være i Tvivl om, hvad der optager En mest,
„Kongs-emnerne" eller „Et Dukkehjem", men man kan ikke være i Tvivl om,
at det første har mest at gøre med En personlig. I alle kæmpes der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
