- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
357

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V. Hørup 357

de Nationalliberale. Adskillige har undret sig over i det politiske
Tilbageblik, han gav i nogle Nytaarsartikler, at se ham som en
Tilhænger af det Forbund mellem „de store og de smaa Bønder",
der atter er blevet aktuelt. Men denne Tanke om Godsejerne som
den anden Samfundsklasse, vor Forfatning var bygget paa, træffer
man paa Hørups Vej straks ved dens Begyndelse. I en Rigsdagstale
fra Samlingen 1877—78 siger han: Demokratiet og de konservative
Godsejere, det er Modsætningen; hvad der er imellem er et
Konsortium. Han har mango Gange overdænget Godsejerne med
Spottegloser, der ikke i Grovhed staar tilbage for Plougs. I et
Digt „Herrefærd", en Nidvise over Provisoriet, Hørup har skrevet
i April 1877, og som staar trykt i „Morgenbladet" Dagen efter
Provisoriets Udstedelse, en Vise, der begynder saa muntert som
en Jægersang: „God Morgen, Folkens i Hus og Gaard — nu sidder
vi op!", hedder det senere:

Nu nager det atter i Herremands Bug
efter Andenmands Mad.
Fra den Gang han jaged i Bondens Rug,
fra den Gang han davred paa Bondens Dug
i Savn han sad.

Han sadled i Vaaren sin høje Hest:
vi rider i Ring.

I Grøften ligger dog Bonden bedst,
vi rider ham ned med Bram og Blæst
som ingen Ting.

Ganske vist, han elsker ikke de nuværende Godsejere, men
han anerkender dem i Princippet, som en Samfundsmagt. Han
har slidt med dem, søgt at emancipere dem fra Embedsmændene,
fra „Konsortiet" og dets Politik. Han har villet gøre dem til
Anti-Militarister, føre dem sammen med Bønderne til en fælles
Husholdning om Smør og Svin og andre agrariske Interesser. Men
forgæves. Af alle de Skuffelser, Hørup har lidt i sit politiske Liv,
maa denne have været den bedrøveligste.

II

I en af sine første Taler paa- Rigsdagen udtalte Hørup denne
Sætning: „Jeg er overbevist om, at den Modsætning, der nu er
til Stede her i Landet, gaar meget dybere, og den er meget mindre
bygget paa Teorier, Doktriner eller politiske Læresætninger end
paa noget, der snarere ligner Racemodsætninger."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free