- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
361

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V. Hørup 361

er erobret, vil den straffende Gudinde i Rigsrettens Skikkelse ramme
Kongemagten, hvis den ikke giver sig. Landstingets Flertal er
som bekendt 34. Heraf vælger Kongen forlods de 12. Naar
altsaa blot Kong Hartkorn og Kong Pengesæk kan kapre de 22
andre, er Stillingen ikke tabt for Højre.

Jeg kan nemlig ikke være enig med Hørup, naar han mange
Gange har sagt, at Forfatningen — forstaaet som den skrevne
Grundlov — er god nok, den er blot ikke bleven anvendt som
den skulde. Enhver skreven Lovs Styrke viser sig nemlig først
og skal først vise sig under en abnorm Situation. Alle Love, ogsaa
Forfatningslove, har til Forudsætning Menneskenes Slethed.
Hjerternes Haardhed, de skal netop staa deres Prøve, naar de
misbruges. En Proceslov opstiller sit Princip med det Tilfælde for
Øje, at den tiltalte er uskyldig, en Ægteskabslov underforstaar, at
Ægteskaberne er ulykkelige, en Kontraktslov, at Kontrahenterne
snyder hinanden, og en Forfatningslov endelig, den tager netop
paa Kornet saadanne Tilfælde af Konflikt og Misregimente, som
vi har oplevet.

Efter min Opfattelse tjener imidlertid denne Betragtning af
Forfatningen, der jo er den diametralt modsatte af Hørups, netop
til Forherligelse af hans Politik. Naar det Punkt, hvortil den
demokratiske Politik skulde føres frem, laa saa højt oppe i Samfundet,
at det kunde hævdes af en lille Klike af Godsejere og „Krøsus’er",
maatte denne Politik anlægges netop som Hørup har gjort. Det
maatte være en Politik i det lange Løb, for at Agitationen kunde
vinde Tid og Kræfter, det maatte være en Politik med et bredt
Leje, der kunde optage alle de Samfundslag og Aandsstrømninger,
der bar den frem. Skellet maatte graves dybt og Løsenet
formuleres skarpt, ellers vilde Bevægelsen standse ved den første
Mellemstation. Og nu mangler der jo ogsaa kun et Par Stemmer i
Landstinget.

I Hørups Politik dominerer Magtspørgsmaalet. I lang Tid var
det jo saa, at naar Højre sagde tilvenstre: I vil til Magten, Skarn
som I er!, saa skammede Venstre sig og benægtede det. Men
Hørup har ikke været Ministerpolitiker som de Moderate, for ham
var Magten noget andet end Taburetten. Af Lovene har derfor
ogsaa kun de interesseret ham, der betegnede en Forandring af
Magtforholdene. Først og fremmest Finansloven, paa hvis
Behandling han i mange Aar øvede en stor Indflydelse. Af samme
Grund greb han Militærspørgsmaalet og stillede det paa Spidsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free