Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
V. Hørup
tidig med at man gør Avisskriveriet til en offentlig Prostitution,
denne stadig rindende Krokodillegraad over Pressens Usselhed!
Naar Julius Lange vilde sige noget ondt om Hørups
Artikler, sagde han: Skedevand! Ordet er træffende nok for en
vis Side af Hørups agitatoriske Form, men Spørgsmaalet er, om
det ikke nok saa meget er en Ros som en Dadel. Skedevand er,
saa vidt jeg véd, en stærk Syre, og Syre opløser. Da nu Vrøvlet
har floreret i det danske Forfatningsliv i disse Aar, sammensat
som det har været af Absolutisme og Forfatning eller rettere af
noget, der hverken var det ene eller det andet, var Skedevand
netop, hvad der trængtes til.
Af og til gaar Hørup dog efter min Mening for vidt i Brugen
deraf. Han har flere Gange, aabenbart med beraad Hu, betegnet
Militarismen som „den sjofleste Sag i Landet". Det er og bliver
en Afstumpethed for en Nation, at den ikke kan banke sine
Fjender. Militærfornemmelsen er noget af et Instinkt, i Slægt med
Kønsinstinktet. Det er en naturlig Følelse i Folket, at det stritter
imod sin Vanskæbne og har ondt ved at komme til Ro i
Resignationen. Hvad „sjofelt" der er heri, indser jeg ikke.
Men Hørups Agitation drager ogsaa sin Aande af en bred
Sympati med Demokratiet. Det er dens positive Side. I en Tale
for Hostrup talte han netop om „den skabende og fødende
Sympati, der er Politikens Kilde ikke mindre end Poesiens". Ingen
har som han kunnet give Folkestemningen sit Udtryk. I
Sommeren 1883, da en Deputation af sjællandske Bønder havde haft
Audiens hos Kongen, for at bede ham om at give Estrup Afsked,
og Bøndernes Ordfører havde benyttet Lejligheden til at sige
Kongen nogle djærve Ord af den Slags, der ikke refereres offentligt,
og som ingen nu om Stunder vover at sige Allerhøjstsamme, tog
Hørup ved et Folkemøde paa Lolland — et af denne Sommers 4
store Møder — Tilhørerne om Hjertet ved at minde om „de Ord,
de sjællandske Bønders Ordfører har talt til Kongen, Ord der er
gaaet fra Mund til Mund, gentagne med Stolthed, saa langt det
danske Bondemaal rækker."
Men naar Folkets Hjerte er mat, naar Bagler-Bispen røgter
sit Kald, da stemmer Hørups Agitation sig imod som en Dæmning
af braaddet Haan og Foragt. Mod denne Dæmning brødes
Forliget i de fire bitre Aar fra 1890 til 1894, og saa stærk havde
Dæmningen været, at Forliget, da det omsider sivede igennem,
kom ud som en udtørret, kraftesløs og viljeløs Strøm, der tabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
