Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Hørup
367
sit Spor i Sandet. I saadanne Øjeblikke kan Hørups Sprog blive
saa lidenskabeligt, at det henter sin Inspiration fra Profeten Esaias:
Gør dette Folks Hjerte til Fedt og gør dets Øren døve o. s. v.,
eller i sit Ordforraad minder om de værste Skænde-Replikker hos
Shakespeare, f. Eks. den Scene i „Henrik den fjerde", hvor Prins
Henrik, spillende sin Fader, giver Falstaff hans Skudsmaal.
Urbant er dette Sprog ikke, hverken i den overførte eller
ligefremme Betydning af Ordet. Det er et Sprog, der henter sine
Billeder fra Landet, kommer fra Sanserne og taler til Sanserne.
Ualmindeligt friske Sanser maa Hørup have, især nogle mærkelige
Øjne, der har set alting og bevaret Aftryk af det sete i
Bevidstheden. En Række Billeder af Scener paa Landet drager forbi
ens Øje. Til de unge Politikere siger han, at de skal „bide sig
fast som Møtrikker paa Enden af den Bolt, der er slaaet gennem
det gamle Venstretømmer". Om Politikere, der bestandig vender
tilbage til deres Ugerninger, at „de løber kaglende omkring de
Nælder, hvori de har lagt deres Vindæg". Om den Egenskab ved
Agitationen, at den drager til sig med den ene Haand og støder
bort med den anden: „Den er som Løben i Ostekarret: her Osten,
der Vallen; her Demokratiet, der Kliken".
Det er ikke min Sag at udtale mig om Hørups sproglige
Begavelse; enhver, der kan læse og høre, véd desuden, hvor stor den
er. Og denne Egenskab hos den, at den er saa ulitterær, ikke
henter sine Billeder fra Bøger, men fra Naturen, at den er som
skudt op af Muldet, i Slægt med Folkesproget og dog saa fin en
Kunst — den gør, at Hørups Ord med lige Fynd virker paa
Almuen og paa de mest udviklede og kræsne.
De Infamier mod Sproget, der begaas i det almindelige
Avisdansk, er jo en Tilgift, vi hver Dag faar til Morgenkaffen. Vi
ender nok alle med at blive Opvartere, Bladenes Smag og Stil
opdrager os i hvert Fald dertil. Derfor tvivler jeg ikke om, at
det gaar mange andre som det gaar mig. Naar jeg tænker paa,
at jeg i saa mange Aar, Morgen efter Morgen har læst mit
Moders-maal i en saadan Form som Hørups, er blevet vækket om
Morgenen af den lattermilde Klang i hans Sprog, da stiger der op i
mit Sind en stor Taknemlighedsfølelse mod ham. Den er maaske
særlig stor hos den, der ikke er ukendt med at læse politiske,
juridiske, økonomiske Spørgsmaal behandlede af Magister Stygotius
i lærde Bøger. Det bliver ikke let at være politisk Bladskriver
efter Hørup.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
