Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Hørup
369
Anstød netop hos de bedste, de i Kuløren mest ægte. Denne
Skygge sænker sig over deres Øjne med et forvirrende Indtryk af
Snæverhed, Ufrihed, Parole- og Stræbervæsen, der driver dem
langt bort fra Partiets Rækker. Selv om man villigt indrømmer,
at baade Politik og Journalistik har sin egen Moral, maaske ogsaa
sin egen Psykologi, maa dog den politiske Moral læmpes efter de
enkelte Tilfælde, og ikke være et saadant tyrannisk og absolut
Dogme som i det Hørupske Hus.
Jeg vil forøvrigt tro, at Hørup slet ikke er noget
Partimenneske. Men det er vanskeligt at vide, thi Hørups Psykologi
er en Gaade, man forgæves gnider sin Pande imod, som „det
dunkle, men interessante Sted hos Tacitus", Rektoren i Kjellands
Roman „Gift" hver Aften gnider Panden imod. Den, der studerer
en Digters Lyrik, faar med det samme et Indblik i det digtende
Menneske, og den, der studerer en Filosofs Værker, ser ogsaa
gennem dem ind i hans Aand. Men en Politikers Ord er
Handlinger, ikke Indskydelser af Aanden, og det lader sig ikke gøre, at
slutte fra hans politiske Udtalelser til hans menneskelige Væsen.
Hørup er tilmed et yderst forbeholdent Menneske, stejl og
utilgængelig i sin Aandsfornemhed. Ingen Mand besidder vist et
Privatbrev fra ham, hvori han har aabnet sit Væsen. Da engang
i Folketinget under en Forhandling om Rigsdagseden en
Grundtvigianer troede at have fanget ham i en irreligiøs Udtalelse,
hvormed der kunde rumles ud over Landet, svarede han: „Derfor har
det ærede Medlem fuldstændig Uret, naar han tror, at jeg har
udtalt noget om mit teologiske Standpunkt. Det kunde aldrig
falde mig ind at fortælle hverken det ærede Medlem eller andre
samtidige, hvad jeg tror paa. Det er noget, som jeg forbeholder
fuldstændig for mig selv, som jeg til det yderste vil hævde er
enhver anden uvedkommende."
Lad der nu ogsaa være Politik i en saadan Udtalelse, den
betegner alligevel ogsaa en personlig Holdning. En Gang imellem
aabner Hørup sig dog med et lille skælmsk Blink ud til en Verden
hinsides Partiernes Horisont. Han lader forstaa, at Højremeninger,
Venstremeninger, socialdemokratiske Meninger, alt hvad der har
Etikette og er „durch und durch", er ham lige spidsborgerligt og
noget, hvormed man kommer gennem Livet paa en anstændig
Maade, men ikke netop Sandhedens sidste Ord om Tingene.
Antydninger heraf finder man i en Rigsdagstale fra Samlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
