Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
V. Hørup
1888—89, under Forhandlingen om et Lovforslag mod usædelige
Skrifter.
Hørup giver sig aldrig helt. Han er i sin Individualitet en
bestemt Modsætning til den grundtvigske Type, han har ikke
Hjertet paa Læben, der er noget lønligt, en sjælelig Blu, ogsaa
nogen Mistænksomhed i hans Væsen. At være Demokrat er for
ham ikke at være gemytlig i Skjorteærmer. Han er Aandsaristokrat
i sin Holdning, Individualist i sin Moral. Heri er der intet, der
modsiger en demokratisk Politik. Frihedsfølelsen er en
aristokratisk Følelse, og vil man gennemtrænge Almuen med denne Følelse,
maa man bære sig selv frit og højt. Derfor holder Hørup til det
yderste paa sin Værdighed, hvor beskeden og jævn han end er i
sin Optræden. Til den bekendte Sætning: «Ingen over og ingen
ved Siden af Folketinget!" svarer vistnok i hans stille Sind en
anden Sætning, nemlig den: Ingen over og ingen ved Siden af
Hørup!
Som Vandet, der har den dybe Grund, er stille, er Hørups
Væsen jævnmodigt, stilfærdigt, bredt og velvilligt. Hans frodige
Flegma, som han i et vist Overmod ynder at stille til Skue som
Magelighed, har været hans Styrke under den Dobbelttilværelse af
en politisk Førers Aktivitet og en Skribents Passivitet, han har
maattet føre, og som kun en Mand äf en sjælden robust aandelig og
legemlig Konstitution har kunnet udholde med en saadan sejg
Ufølsomhed, som Hørup har formaaet, uden nogen Sinde at tage
Slid deraf. Naar man gør sig klart, hvor megen passiv
Halvbevidsthed der skal til for Dag ud og Dag ind at holde Sindet i
den produktive Stemning, hvoraf Skribentvirksomheden er betinget,
og hvor aktivt, splittet og travlt et Liv, en politisk Fører kastes
ind i, synes det noget nær en overnaturlig Aandsligevægt, Hørup
har været i Besiddelse af.
V
Ved den liberale Vælgerforenings Grundlovsfest den 5. Juni
1884 holdt Hørup den frejdigste Tale, han nogen Sinde har holdt.
Den ligger endnu for min Erindring som badet i hvidt Lys. Han
brugte en Lignelse om, hvordan Forstmændene engang, da
Foraaret kom for sent, pønsede paa at give Skoven dens Kulør. Men
en Morgen vaagnede de og fandt Skoven grøn. „Der traf vi
Kuløren!" sagde Forstmændene. Saa fortsatte han: „Og saadan gaar
det ogsaa ganske lydløst i Politiken. Saften stiger fra Roden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
