- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
373

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V. Hørup

373

fatningen kun nogle konstitutionelle Former, en Statsret fra
Universitetet, siden en Prokuratorstrid, til sidst det rene Vinkelskriven. For
de gamle Bondevenner som 1. A. Hansen betød den Almuens
Frigivelse, og denne Følelse af at være ikke et frit, men et frigivet
Folk blev ved at staa dem i Kroppen og gjorde deres politiske
Holdning ydmyg og forsagt. De grundtvigske Højskolemennesker havde
aldrig forstaaet et Ord af Forfatningen; den er nemlig ikke helt det
samme som Teologi, Mytologi og nordiske Sange. Alene Hørup
har været helt i den og den helt i ham. Thi kun for ham har
det været Alvor med den almindelige Valgret. Paa denne historiske
Baggrund staar hans politiske Skikkelse skaaret med skarpe og
kraftige Træk.

60 Aar gammel staar han endnu i sin fulde Manddomskraft,
uden at være vegen en Tomme fra sin Overbevisning, og med sit
Sind ungt og bevæget. Ungdommens Overmod og Kaadhed er
endnu i hans Hjerte, over lystige Indfald og overlegen Spot byder
ingen som ban. Og medens han gaar ude paa Landet og „lugter
Møget", som han selv siger, har han vist mange mærkelige Tanker,
som han tier med, fordi en Politiker maa tie stille med det meste
af, hvad han tænker.

Og efterhaanden er Hørup bleven næsten uangribelig. Ingen har
Lyst til at angribe ham, hans store Taalmodighed giver ham en
overlegen Stilling. Der er en Tale af ham fra Efteraaret 1884,
hvor han har skildret de Radikales politiske Dont under Billedet
af en taalmodig Færgemand, der sætter de andre over Vadestedet.
Saaledes staar han selv i Øjeblikket og hjælper til med at sætte
Venstrereformpartiet over, uden at spørge om, hvor dette Parti
egentlig vil hen, naar det først er kommet over. „Med
hjælpsomme Hænder færger vi det næste Sæt over Vadestedet, uden
ængstelig at spørge, hvad det hedder. Men vi gaar i Land med
det samme, vi agter at følge dem paa Vejen, og dersom de bliver
trætte, saa tænker vi at fortsætte Rejsen alene."

Januar 1901

Erik Henrichsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free