- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
379

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Adolf Hansen: Bernard Shaws Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bernard Shaws Skuespil

379

optrædende Personer og deres Replikker, end man tidligere har
været vant til. I Stedet for de nuværende korte Sceneoplysninger
og Angivelse af enkelte Replikkers Betoning skulde Forfatteren
ved vidtløftige kommenterede Udviklinger klargøre for Skuespiller og
Læser alle de psykologisk bestemmende Momenter i Personernes
Omgivelser og Naturel, alle de sociale, politiske, religiøse Betingelser,
der kan have været medvirkende til at danne den vedkommende
Karakter, saaledes som Forfatterens Fantasi har set den; og samtidig
skulde Replikkernes sjælelige Indhold analyseres ganske anderledes
end nu for gennem denne Analyse at naa deres rette Betoning i
Skuespillerens Mund eller for Læserens Forestilling, — en lignende
Udvidelse af den dramatiske Ramme, som Gustav Wied herhjemme
uden Pretention har foretaget i sine Satyrspil. I og for sig er det
saare naturligt, at en dramatisk Forfatter, i hvem det kan have kriblet
ved at se Skuespilleres Brist, og som har Mistillid til sine Læseres
Forstaaelse, selv ønsker at være omstændelig Vejleder til den rette
Opfattelse af sine Arbejder. Og man vil i Shaws Dramaer finde meget
detaillerede Sceneangivelser, — endog saa grotesk minutiøse, at det
et Steds udtrykkelig meddeles, at der paa Sukkeret i en
Sukker-skaal skal sidde tre Hvepse; man vil finde hele
Smaa-Afhandlinger af forklarende Psykologi og en Mangfoldighed af
interessante Udredninger af det Sjæleliv, der rører sig bag den enkelte
Replik, — hvilket alt sammen kan være baade lærerigt og
morsomt. Men nogen ny dramatisk Kunstart kan sikkert ikke derved
grundlægges. Thi det er jo til syvende og sidst ikke andet end
Hjælpemidler, der for Tilskuer eller Læser tydeliggør det, som er
og bliver Dramaets Væsen og Form: Sjæleudfoldelse gennem
direkte fremstillet Handling og Replikskifte. Disse Hjælpemidler har
i Forhold til selve Dramaet en lignende Betydning som den Kikkert,
der gør os Fremstillingen paa Scenen tydeligere. Men selv om en
Forfatter ved sit Skuespils Opførelse forsynede alle Tilskuerne med
de skarpeste Teaterkikkerter, vilde ingen dog derfor paastaa, at
Manden havde indført en ny dramatisk Kunstart.

Dog, dette har jo mindre at sige; — hvad enten Shaw
teoretisk gør Fordring paa det ene eller det andet, bliver hans Dramaer
lige interessante.

IV

Den Indflydelse fra Ibsen, jeg mener at kunne spore i Shaws
Skuespil, ligger ikke just paa Overfladen. Det er en aandelig Im-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free