Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Adolf Hansen: Bernard Shaws Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Bernard Shaws Skuespil 386
VI
Mindst af dette findes i det Skuespil, hvori Shaw sikkert er
naaet videst, nemlig Candida. Det staar særdeles højt ved skarp
Karakteristik, ved sin fine Sjæleiagttagelse og sin brede og modne
Humanitet. Hovedkonflikten udspilles mellem tre af Stykkets
Personer. James Morell er en 40-aarig londonsk Præst, begavet med
en bred og fængslende Veltalenhed; han er kristelig Socialist, ivrig
Propagandist, der indbydes som Taler til Masser af Møder, hvor
Tilhørerne lytter til hans Ord med en Fryd, som overværede de
en Festforestilling, hos Kvinderne tilsat med lidt Forelskelse i hans
personlige Charme. Han er livfuldt og stærkt optaget af sin
Virksomhed og af sig selv og lever i det lykkeligste Ægteskab med sin
Hustru. Der er i hans Væsens ydre Form noget, der kan minde
en Nordbo om en vis Art Grundtvigianer-Type. Hustruen,
Candida, er en kærnesund Natur med et ypperligt Hoved og Hjerte,
en bred Ligevægt og en rolig Overlegenhed, der kan lyse som
Humor og tindre som Ironi, men aldrig støder eller saarer. Hos
disse Ægtefolk har der i nogen Tid boet en ung, attenaarig Digter,
Eugene Marchbanks, der er paa Kant med sin adelige Familie og
nu har fundet Ly hos dem. Det er en Skikkelse, man paa Grund
af dens Væsens nervøse Egenartethed kunde tænke sig delvis
formet af Forfatteren over en Natur som Shelley i hans yngste
Dage; — eller maaske ligger Modellen nærmere i Tid og
kan søges i en Digter-Drømmer af den engelske præ-rafaeliske
Skole (Philip B. Märston?). Eugene Marchbanks er en sær og sky
Yngling, med en Nervøsitet, der kan vise sig som legemlig Fejghed,
genert og kejtet, drømmende og ekstatisk, naiv som et Barn og
dog med en gennemtrængende Indsigt; han kan vække Smil ved
sin Naivetet og Iver, men Skikkelsen taaler paa Grund af dens
personlige Alvor og Inderlighed et Skær af Latterlighed uden at forringes.
Eugen er ved Stykkets Begyndelse fyldt af en beundrende
Forelskelse i Candida; og synsskærpet af sin Skinsyge til at se Reversen
af Ægtemandens Karakter bliver han nu den, som bringer Rystelse
og Erkendelse ind i Morells selvglade, tillidsfulde Sind, idet han
i pludselige og voldsomme Udbrud mere og mere skarpt og skærende
og med stikkende aandelig Overlegenhed slynger ham sin Opfattelse
af ham selv og hans Forhold til Hustruen i Ansigtet. Han stempler
ham som en Prækehest, der misbruger sin Hustrus Flid og Arbejde:
Morells Idealer er Prækener og Skurebørster, — fordelt saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
