Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Adolf Hansen: Bernard Shaws Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernard Shaws Skuespil
387
at han præker og hun skurer; — og Candida, hun, hvis Trang
er Virkelighed, Sandhed, Frihed, hun skal stille sin Aands Tørst
ved Billeder og Retorik! „Tror De, en Kvindes Sjæl kan leve af
Deres Talent til at præke?" Nej, imod Præstens Ideer vil han,
Digteren, sætte sine og rive hende ud af hendes Trældom.
Disse stærke Udbrud virker dybt paa Ægtemanden. Og nu
har Forfatteren med Finhed maget det saa, at alt som Morells
Tvivl om sig selv og om sin Hustrus fulde Kærlighed stiger, vokser
han i Læserens Sympati: det rent menneskelige bryder ud af det
oratoriske, hans personlige Lidelse, der stønner ved Tanken om
muligt at skulle miste Hustruen, dukker frem af hans tidligere
noget udposede Selvglæde og vinder ham mere og mere vort Hjerte.
Men Candida selv, — hvorledes er hendes Stilling? Hun har hele
Tiden fuld Forstaaelse af de tos inderste Væsen, som nu strides
om hende. Alt, hvad Eugene — hende uafvidende — med
stingende Ord har sagt Morell om hans Karakter, har hun forlængst
fornummet og siger ham det selv, men spøgende og kærligt; hun
elsker Morell, samtidig med at hun har den ømmeste og fineste
Forstaaelse af Eugene, og med sædvanlig Ligevægt i Sindet
opdager hun, ganske sikker paa sig selv, dennes Forelskelse. For
Candida er Kærligheden det eneste bindende; og da Morell, idet
hun mere og mere drages ind i den Kamp, som føres om hende, ufint
antyder, at han stoler paa hendes Pligtfølelse, skurrer dette mod
hendes frie og stolte Væsen, og hun svarer: „Sæt din Lid til min
Kærlighed til dig, James; thi hvis den forsvandt, vilde jeg kun bryde
mig meget lidt om dine Prækener." Da hun endelig trækkes
ind i den hidsigere og hidsigere Strid som den, der skal
vælge mellem de to, krænkes vel hendes Æresfølelse ved den Rolle
som Kampbytte, man tildeler hende, men med rolig Ironi gaar
hun ind paa Spillet:
Candida: Naa, jeg skal altsaa vælge! Det er Tel ganske afgjort, at jeg
maa tilhøre den ene eller den anden?
Morell: Ja, ganske. Ou maa træffe et afgørende Valg.
Candida: Sig mig da, mine Herrer og Herskaber, hvad har I at give for
mit Valg? Jeg er nok stillet til Auktion! Hvad byder du, James?
Morell: Jeg har kun min Styrke at byde dig til dit Forsvar, min ærlige
Vilje til din Sikkerhed, min Dygtighed og Flid til dit Livsophold og min Myn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
